Færre indlæggelser, hurtigere behandling og færre udgifter har været gevinsterne, siden Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg for fem år siden indførte et forløb for patienter med mistanke om blodprop i benet.
Professor Susanne Krüger Kjær har modtaget den kliniske KFJ-pris 2020. Hendes innovative forskning har haft afgørende betydning for tidlig diagnostik og forebyggelse af gynækologisk kræft, herunder for udviklingen af HPV-vaccinen.
Suppression of tumorigenicity-2 (ST2) ser ud til at være en lovende prognostisk præ-transplantationsmarkør ved allogen stamcelletransplantation (allo-HCT).
Markant færre har fået stillet en kræftdiagnose under corona-nedlukningen i foråret, viser nyt registerstudie. Det kan betyde, at et stort antal kræftpatienter bliver opdaget i et sent kræftstadie, hvor behandlingsmulighederne er betydeligt ringere.
Muligheden for at diagnosticere og forudsige både mild og svær astma er i dag langt bedre end nogensinde. Bl.a. med to biomarkører som FeNO, der måler udåndingsluften, og en blodprøve, der måler antal eosinofile leukocytter.
Det er op til den billeddiagnostiske afdeling at vurdere, hvilken undersøgelse der er den rette for en given patient, selvom der er mistanke om lungekræft, forklarer Sundhedsstyrelsen i ny vejledning til den omdiskuterede lungekræftpakke.
Niveauet af restsygdom (MRD) lader til at være en effektiv markør at justere behandlingen efter, antyder resultater fra studierne CAPTIVATE, CLARITY og MURANO.
Kræftdiagnoser skal ikke længere stilles ved hjælp af mikroskoper i Region Syddanmark, melder regionen. De skal i stedet erstattes af digitale billeder af vævs- og celleprøver, der vises på computerskærm, hvor ud fra diagnosen så stilles.
Atopisk dermatitis (AD) er en kompleks sygdom med store variationer i såvel klinisk udtryk som endotype. Og man kan endnu ikke, som f.eks. ved svær astma, anvende enkelte biomarkører til diagnostik og forudsigelser af en behandlings succesrate.
Forskning fra Bispebjerg og Frederiksberg hospital viser, at der er ti gange flere danskere med glutenintolerans (cøliaki), end de officielle tal i Landspatientregistret illustrerer.
Danmark er i internationalt perspektiv spydspids, når det handler om hurtig behandling af blodprop i hjernen - og derfor har danske forskere nu også fået en bevilling til at udvikle en blodprøve-baseret diagnostisk test, som kan anvendes allerede i ambulancen og sikre en endnu hurtigere behandling.
Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens
