Et banebrydende projekt på Stanford University har vist, at prostatakræft kan diagnosticeres langt hurtigere ved hjælp af kunstig intelligens. Professor og formand for Dansk Prostatacancer Gruppe, Michael Borre, vurderer, at teknologien har et stort potentiale i Danmark.
Jo tidligere man får type 2-diabetes, des værre udvikler og manifesterer sygdommen sig i form af en højere risiko for dødelighed og hjerte-kar-sygdomme.
Dansk-amerikansk forskning viser, at sammensætningen af celler omkring tumor ser ud til at være afgørende for, hvordan galdeblærekræft udvikler sig – endog mere afgørende end genetiske mutationer. Resultaterne lægger op til, at man med mere målrettet behandling, vil kunne forbedre overlevelsen.
Professor Susanne Krüger Kjær har modtaget den kliniske KFJ-pris 2020. Hendes innovative forskning har haft afgørende betydning for tidlig diagnostik og forebyggelse af gynækologisk kræft, herunder for udviklingen af HPV-vaccinen.
Suppression of tumorigenicity-2 (ST2) ser ud til at være en lovende prognostisk præ-transplantationsmarkør ved allogen stamcelletransplantation (allo-HCT).
Markant færre har fået stillet en kræftdiagnose under corona-nedlukningen i foråret, viser nyt registerstudie. Det kan betyde, at et stort antal kræftpatienter bliver opdaget i et sent kræftstadie, hvor behandlingsmulighederne er betydeligt ringere.
Danmark halter efter nabolandene, hvad angår diagnostik af prostatakræft via MR-scanning. Det betyder, ifølge professor Michael Borre, at mange patienter risikerer at blive fejlbehandlede.
Færre indlæggelser, hurtigere behandling og færre udgifter har været gevinsterne, siden Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg for fem år siden indførte et forløb for patienter med mistanke om blodprop i benet.
Niveauet af restsygdom (MRD) lader til at være en effektiv markør at justere behandlingen efter, antyder resultater fra studierne CAPTIVATE, CLARITY og MURANO.
Kræftdiagnoser skal ikke længere stilles ved hjælp af mikroskoper i Region Syddanmark, melder regionen. De skal i stedet erstattes af digitale billeder af vævs- og celleprøver, der vises på computerskærm, hvor ud fra diagnosen så stilles.
Atopisk dermatitis (AD) er en kompleks sygdom med store variationer i såvel klinisk udtryk som endotype. Og man kan endnu ikke, som f.eks. ved svær astma, anvende enkelte biomarkører til diagnostik og forudsigelser af en behandlings succesrate.
Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens
