Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

- først med nyheder om afdækning af sygdomme

Bronkitis som barn varsler dårligere lungehelbred senere i livet

Mennesker, der har haft bronkitis mindst en gang før de fyldte syv år, er mere tilbøjelige til at udvikle lungeproblemer senere i livet.

Resultaterne stammer fra den Tasmanian Longitudinal Health Study, hvor man fulgte 8.583 mennesker, der blev født i Tasmanien i 1961 og startede i skole i 1968. Da deltagerne deltog i undersøgelsen som børn, undersøgte forskerne deres lungefunktion, desuden udfyldte børnenes forældre blandt andet med spørgsmål om, hvorvidt børnene havde lidt astma eller bronkitis i en alder af syv. Barndomsbronkitis blev defineret som en ”løs, skrattende eller brysthoste”. 

Deltagerne blev fulgt op i gennemsnit 46 år. I 2004 besvarede 5.729 af deltagerne et spørgeskema, mens 3.609 deltagere udfyldte et andet spørgeskema mellem 2012 og 2016, og 2.629 gennemgik en klinisk undersøgelse, der omfattede spirometri før og efter brug af bronkodilator for at åbne luftvejene og vurdere forskellen i lungefunktion.

Forskerne kategoriserede 3.085 deltagere i fire grupper:

  • Referencegruppen for dem, der aldrig led af bronkitis før syv år (1.616 deltagere, 53 procent)
  • Den ikke-tilbagevendende gruppe, der havde mellem en og fem episoder (873, 28 procent) varer mindre end en måned
  • Den tilbagevendende gruppe, der havde mindst seks episoder (555, 18 år procent), der varede mindre end en måned
  • Og den langvarige tilbagevendende gruppe, der havde seks eller flere episoder (41, 1,3 procent), der varede i gennemsnit en måned eller mere. 

I referencegruppen, der havde forældre, der ikke huskede en historie med barndomsbronkitis, var forekomsten af ​​kronisk bronkitis i de foregående to år eller nuværende astma inden for det forløbne år, da deltagerne nåede gennemsnitsalderen 53, på henholdsvis fem og 8,5 procent, og forekomsten af ​​nogensinde at få diagnosticeret lungebetændelse eller astma af en læge var på henholdsvis 14 og 19 procent.

Sammenlignet med referencegruppen havde personer, der havde ikke-tilbagevendende, tilbagevendende eller langvarige tilbagevendende episoder af bronkitis som børn, henholdsvis 1,4 gange, to gange og 3,2 gange øget risiko for lungebetændelse, når de nåede gennemsnitsalderen af 53; en henholdsvis 1,3 gange, 2,7 gange og 6,4 gange øget risiko for nogensinde at lide af astma; samt en 1,3 gange, to gange og 4,5 gange øget risiko for aktuelt at lide af astma.

Dataene viste, at ca. 14 ud af 100 personer i referencegruppen, der ikke havde bronkitis som børn, blev diagnosticeret med lungebetændelse som midaldrende, ni ud af 100 led af kronisk astma, og 19 ud af hundrede havde en astmadiagnose som midaldrende. 

Til sammenligning blandt dem, der led af ikke-tilbagevendende, tilbagevendende eller langvarig tilbagevendende bronkitis som børn, anslog forskerne, at ca. 19, 25 og 35 ud af hver 100 henholdsvis ville blive diagnosticeret med lungebetændelse som midaldrende, 11, 16 og 29 af hver 100ende ville lide af kronisk astma, og 33, 50 og 70 ud af 100 ville have fået astma diagnosticeret af en læge.

Imidlertid skal estimaterne for dem, der havde langvarig tilbagevendende bronkitis som børn, fortolkes forsigtigt på grund af det lille antal i denne gruppe.

Sammenhæng mellem barndomsbronkitis og lungefunktion blandt midaldrende var også mindre tydelig. Da forskerne så på, hvor godt lungerne fungerede uden hjælp fra en inhalator i astmabehandling blandt midaldrende, fandt de, at sammenhængen mellem barndomsbronkitis og dårligere lungefunktion blev stærkere, jo oftere en person havde lidt af bronkitis som barn.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Propatienter

Redaktionen

Ledelse

Redaktion

  • Redaktionschef
    Helle Torpegaard
    helle@medicinsketidsskrifter.dk

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Sybille Hildebrandt - alm. praksis, sundhedspolitik

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Ebbe Fischer - allround

Om os

Redaktionen

Ledelse

Redaktion

  • Redaktionschef
    Helle Torpegaard
    helle@medicinsketidsskrifter.dk

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Sybille Hildebrandt - alm. praksis, sundhedspolitik

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Ebbe Fischer - allround

Om os