Kræftkongres præsenterer de seneste fremskridt inden for biomarkører
Der er hårdt brug for nye og mere præcise markører, som kan forudsige, hvilke kræftpatienter som vil have gavn af en given behandling. På kongressen 2019 ASCO-SITC Clinical Immuno Oncology Symposium, der fandt sted i slutningen af februar, blev de seneste fremskridt inden for prædiktive markører præsenteret.
Et af fremskridtene handler om anvendelsen af arvelige mutationer til at forudsige risikoen for immunrelaterede bivirkninger af grad 2 eller højere. I et studie fra bl.a. University of California Los Angeles fandt forskere med cirka 80 procent nøjagtighed potentielle biomarkører for toksicitet i mikroRNA-bindingssteder (RAC1, CD274, KRAS), immunrelaterede gener (IL2RA, FCGR2A) og et DNA-reparationsgen (ATM). Resultaterne var konsistente på tværs af de undersøgte kræftformer.
En anden biomarkør, som er i søgelyset, er tumormutationsbyrde (TMB), som angiver mængden af mutationer i en tumor. Det kan imidlertid påvirke TMB’s pålidelighed som prædiktiv markør, hvilket væv biopsien er taget fra. Ifølge en ny undersøgelse fra det kliniske laboratorium, Omniseq, varierede TMB inden for tumorer og mellem tumorer i 17 procent af patientprøverne.
Genetiske ændringer i plasmacellefri DNA, der typisk refereres til som cirkulerende tumor-DNA (ctDNA), viser i et nyt fransk studie fra universitetet i Toulouse, at mutationer i EGFR-, 1ALK-, PTEN- og STK11-generne giver ringe resultater med immunterapi, mens mutationer i KRAS- eller TP53-generne forudsiger gode resultater med immunterapi.
I et andet studie fra bl.a. Massachusetts General Hospital præsenteret på 2019 ASCO-SITC Clinical Immuno Oncology Symposium blev såkaldt ’liquid biopsies’ brugt til at undersøge, om proteinprofiler kunne være prædiktive for respons på immunterapi. Forskerne bag undersøgelsen slår fast, at differentielt udtrykte proteiner, eller dem, der udtrykkes i forskellige mængder og niveauer i en celle, kan hjælpe med at skelne mellem patienter, der reagerer eller ikke reagerer på checkpoint-hæmmere.
Et tredje studie - fra Roms Universitetshospital - viser, at specifikke molekyler fundet i ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), kaldet Galectin 1 og 3, regulerer celledød. Undersøgere fandt, at lavt til middel udtryk af Galectin-1 i lungevæv og lavt til middel udtryk af Galectin-3 inden i en tumor forudsiger en positivt respons på immunterapi.
Endelig har forskere i et nyt japansk studie fundet ud af, at to antistoffer, NY-ESO-1 og XAGE, som blev identificeret via blodprøver, hjælper med at forudsige tumorkrumpning og reduceret tumorbyrde i NSCLC-patienter behandlet med visse immunterapier. Disse fund bygger på tidligere forskning, der tyder på, at visse kræftformer udtrykker specifikke antigener, der kan udløse et spontant immunrespons.
- Oprettet den .
- Sidst opdateret den .
- Læst: 1155