Skip to main content

- først med nyheder om afdækning af sygdomme

Blodprøve kan forudsige risikoen for hjerteproblemer efter operation

En almindelig hjerteblodprøve udført inden operationer, kan forudsige, hvem der vil opleve bivirkninger efter de fleste typer operationer.

Det viser en international undersøgelse, VISION, anført af forskere fra hospitalsnetværket Hamilton Health Sciences i Canada.

Globalt vil 18 procent af de 200 millioner voksne, der gennemgår en større operation, opleve alvorlige hjertekomplikationer, inklusive død inden 30 dage. Det gælder f.eks. operationer som kunstige hofter og knæ, tarmresektion og abdominal aortaaneurisme.

"Enhver form for kirurgi har potentialet til at forårsage skade på hjertevæv gennem dannelse af blodpropper, lange perioder med betændelse eller blødning," forklarer dr. PJ Deveraux, professor i medicin, kardiolog ved Hamilton Health Sciences (HHS) og videnskabelig leder for perioperativ forskning ved McMaster University.

VISION-studiet undersøgte om en hjerteblodprøve kaldet NT-proBNP, taget før operation, kan forudsige hjerte- og vaskulære komplikationer. Højere niveauer af NT-proBNP, som kan være forårsaget af forskellige anomalier i hjertemuskulaturen, såsom stress, betændelse eller overdreven strækning, kan hjælpe med at identificere, hvilke patienter der har størst risiko for hjertekomplikationer efter operationen.

Undersøgelsen omfattede 10.402 patienter over 45 år, der var blevet opereret med efterfølgende overnatning på 16 hospitaler i ni lande.

"Som et resultat af disse fund kan læger forudsige, hvem der har en større risiko for hjerteanfald og andre negative vaskulære begivenheder efter operationen," siger dr. Devereaux, der har fået undersøgelsen offentliggjort i Annals of Internal Medicine.

Resultaterne bygger på seks års forskningsundersøgelser for at kunne forstå pre- og postoperative faktorer, der fører til hjertekomplikationer.

"Denne simple blodprøve kan udføres hurtigt og nemt som en del af patientens præoperative evaluering og kan hjælpe patienter med bedre at forstå deres risiko for post-operative komplikationer og træffe informerede beslutninger om deres operation," siger dr. Emmanuelle Duceppe, internist og forsker ved Centre Hospitalier de l'Universite de Montreal (CHUM).

"Denne blodprøve er tyve gange billigere end mere tidskrævende tests, såsom hjertestresstest og diagnostisk billeddannelse."

Resultaterne af den simple blodprøve kan hjælpe til at foretage den bedste operation - eksempelvis laparoskopisk eller åben kirurgi - hvilken type anæstesi, der bruges under operationen, og om der er behov for mere intensiv overvågning postoperativt.

Resultater af blodprøven kan også reducere behovet for præ-kirurgisk medicinsk konsultation for patienter, der ikke viser nogen risiko for hjertekomplikationer.

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 1454