Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

- først med nyheder om afdækning af sygdomme

Karolinska indfører video-transmission på 31 operationsstuer

Karolinska Universitetshospital i Sverige har besluttet at installere et omfattende avanceret video-udstyr, der kan sende over IP-nettet indefra operationsstuerne til auditorier og undervisningslokaler samt til ekstern ekspertvurdering via telemedicin.

Systemet hedder NUCLeUS™ fra Sony og er en standard video-over-IP-platform. I alt modtager hospitalet 31 NUCLeUS-systemer – den største enkeltleverance til en europæisk sundhedsudbyder - der installeres af den nordiske systemintegrator Vingmed i et nybygget kirurgisk center på hospitalets adresse i Huddinge ved Stockholm.

NUCLeUS-systemet er styret af en intuitiv berøringsskærm i hver operationsstue, der giver mulighed for at samle, optage og dele live videoer, stillbilleder og andet digitalt indhold med kollegaer, undervisere og studerende på tværs af hospitalets campus.

Sveriges næststørste hospitalssystem, Karolinska Universitetshospital, er et af Europas førende sundhedscentre. Det har 1.340 senge og modtager 1,58 millioner patienter om året. Karolinska har i alt over 15.800 ansatte på adresserne i Huddinge og Solna.

"Vi valgte den lokale integrationsspecialist Vingmed, fordi NUCLeUS fra Sony gav den bedste løsning af vores behov. Vi er desuden spændte på at arbejde sammen med et firma som Sony, hvis focus på innovation passer perfekt til vores egne fremtidige planer."

NUCLeUS™ er udviklet i samråd med ledende kirurger og guider klinisk personale gennem planlægning og optagelse til deling af videobilleder og andre patientrelaterede data i operationsstuen på tværs af hospitalets campus og videre ud til relevante eksperter.

Under kontrol af kirurger eller plejepersonale kan NUCLeUS straks overføre live billeder fra hvilken som helst kilde til skærme i operationsstuen eller andre steder på hospitalets campus. Flere feeds fra endoskoper, kirurgiske mikroskoper, kameraer og andre kilder kan optages samtidigt til postoperativ gennemgang og undervisningsformål. Optaget indhold kan også forbindes med andre patientjournaler og opbevares centralt, så det kan hentes sikkert fra hele IP-netværket.

Systemets åbne arkitektur- og fordi det er leverandørneutralt - gør det også muligt at integrere nye applikationer, som kan forbedre NUCLeUSs styrke og gøre det mere fleksibelt i fremtiden.