Brutal fyring af Fredberg rammer hospitalsledelse som en boomerang

- først med nyheder om afdækning af sygdomme

Molekylærpatologiske undersøgelser bliver stadig vigtigere i behandlingen af hjernetumorer

ESMOPatienter med hjernetumorer har begrænsede behandlingsmuligheder. De molekylærpatologiske forhold i tumorerne har imidlertid vist sig at være brugbare som diagnostiske og prognostiske værktøjer.

Flere studier på en proffered paper session om CNS på ESMO beskæftigede sig med området.

Et af de studier, som havde fokus på molekylærpatologisk analyse af hjernetumorer, var et italiensk multi-centerstudie (Abstrakt 361O), der undersøgte, hvorvidt methyleringsgraden af DNA-repair genet MGMT havde prognostisk og prædiktiv værdi i patienter med glioblastom. Methylering er én af flere mekanismer til regulering af gen-ekspression. Promotor methylering af MGMT ved glioblastom har tidligere vist sig at være forbundet med en bedre prognose, da patienter, hvis MGMT-gen er methyleret, har en øget følsomhed over for temozolomid.

MGMT fungerer prognostisk

Disse data blev bekræftet i det italienske studie, som havde inkluderet 681 patienter med glioblastom med en performancestatus på ≤2 og en medianalder på 60 år. Godt halvdelen var komplet resekterede. Data viste, at 19,7 procent af patienterne med en methyleringsgrad på <15 procent var i live to år efter inklusion, mens det galt for 53,7 procent af de patienter, der havde en methyleringsgrad på ≥ 15 procent.

"Resultatet understøtter praksis i Danmark, hvor vi allerede bruger MGMT-methylering som både prædiktiv og prognostisk faktor. Jo større grad af methylering, des bedre mening giver det at sætte ind med en aggressiv behandling. På Rigshospitalet har vi udviklet en algoritme, der meget nøjagtigt kan udregne patienternes prognose ud fra seks uafhængige faktorer. Algoritmen bruger vi til at planlægge behandlingsforløbet på en måde, som giver mest mening for den situation, patienterne er i," siger Hans Skovgaard, professor på afdeling for neuro-onkologi og strålebiologi ved Finsencenteret.

Algoritmen udregner prognosen ud fra alder, MGMT ved diagnostisk operation, om patienten har fået steroid i forbindelse med start af onkologisk behandling, om patienten er multifokal, patientens performancestatus, samt om patienten har fået fjernet tumor ved en operation.  

Mutationer i TERT spiller ingen rolle

I forlængelse af det italienske studie undersøgte et andet studie (Abstakt 360O), om såkaldte hotspot mutationer i det gen, der koder for telomerase-enzymet (TERT) også kan knyttes til øget kemosensitivitet i glioblastom-patienter. TERT findes i raske celler og i kræftceller, og enzymets funktion er at forlænge telomerer i DNA’et, hvorved nedbrydningen af de kromosomale ender forhindres. 

"Tesen har været, at kræftceller med TERT hotspot-mutationer ville være mindre modstandsdygtige over for behandling. Det viser sig imidlertid ikke at hænge sådan sammen. TERT-mutationerne kan ikke knyttes til en øget kemosensitivitet i patienter med glioblastom. Det er altså et negativt studie, men studiet er veludført, og det er fint at få afkræftet tesen," siger Hans Skovgaard.

Et Ph.D.-projekt på Rigshospitalet, der netop er sendt til publikation, har beskæftiget sig med samme emne, og det understøtter konklusion. TERT hotspot mutationer er ellers ikke en molekylær faktor, som har fået megen forskningsmæssig opmærksomhed.    

Entrectinib hæmmer vækst

Et tredje studie (Abstrakt 364O) på sessionen undersøgte effekten af TRK-inhibitoren Rozlytrek (entrectinib) hos patienter med NTRK-positive CNS-metastaser. CNS-metastaser er diagnosticeret i 10-30 procent af solide tumorer, og de er associeret med en dårlig prognose. NTRK-fusions-genet er et tumordriver-gen, som fremmer celledelingen. Entrectinib targeterer NTRK-fusions-genet, og hæmmer herved dannelse af det protein, der får kræftcellerne til at dele sig ukontrolleret.  

"Studiet viser, at entrectinib bremser cellevæksten hos mere end 60 procent af de inkluderede patienter. Og effekten kan registreres på tværs af histologi. Det er rigtig interessante data. Ikke mindst fordi, at resultatet understøtter en udvikling, som så småt allerede er i gang: At vi skal behandle på baggrund af mutationer – og ikke histologi," siger Hans Skovgaard.

Studiet inkluderede 16 patienter med fem forskellige tumortyper. En-to procent af patienter med glioblastom har NTRK-fusion.