Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

- først med nyheder om afdækning af sygdomme

Ny WHO-klassifikation indfører nye kriterier for stadieinddeling af lungekræft

Den kommende, femte udgave af WHO’s klassifikation af lungekræft strammer op på nomenklaturen og de diagnostiske kriterier og byder også på tre nye typer af tumorer.

Den gældende WHO-klassifikation af lungekræft stammer tilbage fra 2015, hvor den udkom i sin fjerde udgave. I løbet af 2021 vil den imidlertid blive opdateret, og nogle af de ændringer, som vi kan forvente at se i femte udgave, blev præsenteret på den globale lungekræftkonference WCLC2020 i torsdags. For præsentationen stod lægen Ming S. Tsao fra Princess Margaret Cancer Centre/Ontario Cancer Institute i Canada, der er et af verdens førende centre for kræftforskning. Tsao forsker primært i molekylære markører for behandlingsrespons af lungekræft, og udover sin rolle som medlem af redaktionskomiteen for den nye udgave af WHO-klassifikationen er han også medforfatter på den forrige, gældende udgave.

Tre nye typer af tumorer i lungerne

Siden 2015 er der blevet rapporteret om tre nye former for lungekræft, og de forventes at komme med i den nye klassifikation. Selvom der er tale om sjældne sygdomme, så håber redaktionskomiteen, at man kan styrke forskning og erkendelse af disse tumorer til gavn for patienterne ved at optage dem i klassifikationen. Blandt nyhederne er bronkiale adenomer, som er små, langsomt voksende tumorer (0,5-1,5 cm) i luftrøret eller bronkierne, der ofte opdages tilfældigt. Tumorerne er velafgrænsede og befinder sig i tolaget epitel med cilierede eller type II-celler, og de har typisk mutationer i BRAF-genet.

En anden nyhed er SMARCA4-defekte, ikke-differentierede tumorer i thorax. De har høj malignitetsgrad, forekommer typisk hos yngre, mandlige, storrygere og kan diagnosticeres immunohistokemisk ved fravær af SMARCA4-protein. Den sidste nye tumor er mesoteliom in situ, dvs en fase af lungehindekræft (malignt pleural mesoteliom) som endnu ikke er blevet invasiv. Selvom forskere længe har tænkt, at lungehindekræft burde eksistere på sådan en form, blev den først påvist i 2018, og det åbner op for nye behandlingsmuligheder.

Strammer op på nomenklatur og diagnostiske kriterier

I WHO-klassifikationens fjerde udgave blev nogle tumorer benævnt med flere alternative navne eller synonymer, men den praksis er nu helt væk. I den kommende udgave anvendes der ikke synonymer, og i de tilfælde hvor et synonym ofte benyttes af læger, vil det blive anført som ”ikke anbefalet”. Der er også blevet strammet op på grupperingen af benigne, præ-invasive og invasive læsioner eller tumorer. Indenfor neuroendokrine tumorer er man de seneste år blevet opmærksom på nye undergrupperinger med karakteristiske molekylære træk, og de vil også blive indarbejdet i den nye klassifikation. En anden opstramning vil blive introduceret indenfor diagnostikken, hvor man fremover konsekvent vil operere med henholdsvis essentielle og ønskelige kriterier.

Derudover indfører WHO-klassifikationens femte udgave et nyt system for diagnosticering og stadieinddeling af to kræftformer. For diffus mesoteliom vil man fremover lægge vægt på BAP-1/MTAP immunohistokemi og CDKN2/P16 fluorescerende in situ hybridisering (FISH) samt nuklear atypi, mitosetælling og nekrose. I forbindelse med invasiv, ikke-mukøs adenokarcinom vil man lægge vægt på histologiske mønstre, cellulære og nukleare observationer, mitotisk aktivitet, nekrose samt ”spread through airway spaces” (STAS). Det sidstnævnte gradueringssystem er valideret i to uafhængige patient-kohorter, hvor det har vist sig at være effektivt til at gruppere patienterne efter tilbagefaldsfri overlevelse (RFS).