Dansk DNA-test viser risiko for tilbagefald ved fremskreden blærekræft

En simpel blodprøve kan vise risiko for tilbagefald for patienter med fremskreden blærekræft samt behandlingseffekt af kemoterapi - og således give mulighed for at skræddersy behandling af blærekræft i forhold til den enkelte patient.

Patienter med fremskreden blærekræft får i dag samme behandling og opfølgning. Heriblandt neoadjuverende kemoterapi, som ikke hjælper alle.

Men nu har forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet netop afsluttet et studie, hvor de har undersøgt blodprøver fra patienter med blærekræft i bestræbelser på at finde de patienter som risikerer blærekræft i spredning forholdsvist tidligt efter operation og kemobehandling. Blodprøverne viser også, hvor vidt patienternes behandling har effekt.

Lars Dyrskjøt Andersen, professor, Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og leder af forskningsprojektet siger om fundene, som nu skal undersøges yderligere i en række kliniske protokoller: 

"Vores resultater viser, at identifikation af kræft-DNA i blodprøver kan identificere patienter med senere tilbagefald på et tidligt tidspunkt, og det åbner muligheder for fremover at behandle patienter på et tidligere tidspunkt. Tidlig behandling vil forhåbentlig kunne øge overlevelsen. Men da vi jo ret beset ikke ved, om tidlig opdagelse rent faktisk øger livslængden bliver en undersøgelse heraf et af vores næste skridt.” 

I studiet er 68 patienter blevet undersøgt. I alt fik 13 patienter tilbagefald efter behandling, og i alle tilfælde fandt forskerne arvemateriale fra kræftceller (kræft-DNA) i blodprøverne. Samtidig blev der ikke fundet kræft-DNA i blodprøver fra patienterne, der ikke oplevede tilbagefald. Kræft-DNA blev fundet gennemsnitligt ca. tre måneder tidligere end tilbagefaldet blev diagnosticeret med standard opfølgningsprogrammer.

Allerede på det tidspunkt, hvor patienterne blev diagnosticeret, fandt forskerne en stærk sammenhæng mellem tilstedeværelse af kræft-DNA i blodbanen og senere tilbagefald for patienterne. Kun tre procent af patienterne uden kræft-DNA i blodet fik senere konstateret tilbagefald, mens hele 46 procent af patienterne med kræft-DNA i blodet fik tilbagefald. Forskerne var desuden i stand til at vise en sammenhæng mellem gavn af behandling med kemoterapi og mængden af arvemateriale fra kræftceller ud fra gentagne blodprøver taget under behandling.

"Vores resultater giver mulighed for en meget tidlig risikoinddeling, som vi ikke før har været i stand til at foretage. At på forhånd kunne sige om en neoadjuverende behandling kan hjælpe den specifikke patient vil være en stor fordel for især de, som ikke har gavn af terapien. Samtidig bidrager vores analyser også med en løbende vurdering af effekten af kemoterapi. Samlet set kan det i fremtiden give os nogle afgørende værktøjer til at optimere behandlingsforløbet for patienter med blærekræft,” siger Lars Dyrskjøt, der også ser perspektiver i at kunne berolige patienter uden cirkulerende kræft-DNA allerede fra diagnosetidspunktet samt i eventuelt at kunne indrette kontrolforløb herefter. 

Studiet, som for nylig er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Oncology, har allerede intitieret en række kommende studier. Blandt andet vil et nyt landsdækkende klinisk studie fra efteråret begynde at inkludere patienter som vil blive tilbudt immunterapi, der for nylig er blevet godkendt til patienter med blærekræft, allerede når kræft-DNA bliver fundet i blodbanen. 

”Målet er at skræddersy behandlingen i fremtiden til den enkelte patient, så man kun behandler patienter, som har brug for det – og hvor behandlingen virker på den enkelte patient,” siger Lars Dyrskjøt.

FAKTA om test for kræft-DNA i blodet

  • Kræftceller kan være i stand til at frigive noget af deres arvemateriale (kræft-DNA) til blodbanen. I dette arvemateriale findes kræft-specifikke forandringer og ved at lede efter netop disse forandringer, har forskerne været i stand til at identificere arvemateriale, der stammer fra kræftceller i blodprøver fra patienter med blærekræft.
  • Hos både raske og syge frigiver kroppens celler, inklusiv kræftceller, små stykker DNA til blodet.
  • Det betyder, at kræftpatienter, i modsætning til raske personer, har DNA med kræftmutationer i blodet.
  • Testen fungerer ved at kortlægge de små stykker af DNA, der frit flyder rundt i vores blod og bestemme, om nogle af dem er muteret. Hvis man finder mutationer, er det et tegn på, at der forekommer kræft.
  • Testen undersøger ikke hele arvemassen, men kun mutationer, som tidligere er fundet i den enkelte patients kræftsvulst.