"Det vil være fornuftigt at overveje en model for evaluering af diagnostiske værktøjer og medico-produkter i stil med Medicinrådets vurderinger af medicin,” lyder opfordringerne således fra Henrik Ullum, der deltog i panelet ved præsentation af analysen. Foto: Trine Pilgaard/Lead Agency

Formand for LVS: Et nationalt organ skal prioritere brug af diagnostiske værktøjer

Selv om det danske samfund har valgt, at udgifter til medicinske præparater skal prioriteres, sker der ingen tilsvarende ensartede vurderinger af udgifter til diagnostiske redskaber og medico- produkter.

Men det bør laves om, anbefaler formand for det Lægevidenskabelige Selskaber, Henrik Ullum:

”Det vil være fornuftigt at overveje en model for evaluering af diagnostiske værktøjer og medico-produkter i stil med Medicinrådets vurderinger af medicin,” lyder opfordringerne således fra Henrik Ullum i forbindelse med en ny analyse, Diagnostikkens rolle i fremtidens sundhedsvæsen, som onsdag blev fremlagt i Børsbygningens Bibliotek i København.

Henrik Ullum har deltaget i analysen og var en del af mødets panel.

I analysen, der er udarbejdet af Lead Agency og finansieret af Roche Diagnostics, fortæller 25 danske ledende ansvarlige og eksperter fra sundhedsvæsnet om deres vurderinger af diagnostikkens rolle i et moderne men økonomisk presset sundhedsvæsen. Blandt to tredjedele af analysens bidragsydere er den fremherskende holdning, at sundhedsvæsnet bør investere mere i diagnostikken.

Men kompleks og specialiseret diagnostik buldrer allerede frem. Både i forhold til dybere analyser af enkeltsygdomme og i forhold til forskellige sygdomsområder og i og på tværs af sektorer og afdelinger. Helt uden systematisk vurdering af effekt og økonomi. Og selv om mange flere diagnostiske metoder venter forude.

Ifølge Henrik Ullum bør der derfor foretages en national og systematisk evaluering, prioritering og kvalitetskontrol af diagnostiske løsninger og medicoprodukter for at sikre, at kompetencer, teknologi og økonomiske ressourcer udnyttes bedst muligt:

”Jeg ser ingen fornuftige grunde til, at prioritering alene handler om ny medicin. Og selv om Medicinrådet har haft en vanskelig start og fortsat møder problemer fra forskellige interessenter som for eksempel patientgrupper, læger og medicinalindustrien, så er der ikke noget mærkeligt i det. Og man kunne eventuelt overveje at udvikle Medicinrådet med en paraplyorganisation samt nogle underordnede parallelle udvalg til Medicinrådet for diagnostiske værktøjer og medico-udstyr, så vi ved, hvad der har værdi at anvende i forhold til vores patienter,” siger Henrik Ullum, der henviser til blandt andet det britiske prioriteringsinstitut Nice, som udover at tage stilling til medicinanvendelser også bredt vurderer diagnostisk udstyr.

National, fælles, systematisk vurdering samt synlighed i prioriteringsdebatten vil ifølge Henrik Ullum også kunne medvirke til at bremse op for en helt forskellig implementering og brug af diagnostiske værktøjer og medicoprodukter på tværs af regioner, kommuner og almen praksis

”Der bør skabes faglig dokumentation, evidens og omkostningsanalyser, så vi kan vurdere de nye diagnostiske værktøjer, om de er gode nok, om det er nogen vi vil bruge, om deres kvalitet er høj nok til prisen. Og også sådan, at vi kan få indført en mere ensartet brug af metoder til udredning på landsplan. For hvad er det egentlig, som gør, at indførelse af medicin bestemmes centralt, men at diagnostik og medico fortsat skal kunne besluttes decentralt,” spørger Ullum, der heller ikke finder det rigtigt, at borgene i dag modtager helt forskellige tilbud fuldstændigt afhængig af hvilken region, der har besluttet at købe hvad.

Citater fra analysen

"Når vi taler diagnostik, er det oftest ibrugtagning af ny diagnostik, men det er også vigtigt, at vi forholder os til den eksisterende diagnostik. For vi er nødt til at systematisere brugen af diagnostik generelt, så vi sikrer, at tilgængeligheden er ens, uanset hvor i landet man er patient”

Formanden for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, Liselott Blixt

"Området er udfordret af en svagt funderet økonomimodel, hvor vi ikke har en skabelon for at vurdere effekt, værdi og forretningspotentiale”.

Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner

Kilde: Diagnostikkens rolle i fremtidens sundhedsvæsen, Roche Diagnostics marts 2019