Brutal fyring af Fredberg rammer hospitalsledelse som en boomerang

- først med nyheder om afdækning af sygdomme

Selvmonitorering risikerer at overbebyrde sundhedsvæsnet

De mange nye teknologier til selvmonitorerinrisikerer at overbebyrde sundhedsvæsnet og gøre folk unødigt bekymrede. Det mener direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk.

”Der vil være rigtigt mange falsk-positive svar, og derfor vil vi sandsynligvis se, at dem, der måler sig selv med f.eks. blodprøver, i højere grad kommer til at henvende sig til sundhedsvæsnet. Der vil altid være nogle, der ligger uden for normalområdet, uden at det nødvendigvis er en unormal tilstand, men det er der ikke mange, der ved. Derfor vil mange tænke ”åh nej, der er noget galt med mig” og søge læge, hvis et blodprøvesvar ligger uden for normalområdet,” siger Morten Grønbæk.

I løbet af i år kommer hjemme-blodprøvetagnings-apparatet Egoo på markedet. Testen fungerer på den måde, at brugeren prikker sig i fingeren og tager en lille dråbe blod med en engangspipette. Blodet overføres til en kapsel, som tester for en bestemt biomarkør, f.eks. CRP (C-reaktivt protein), hæmoglobin, D-vitamin eller levertal. Kapslen sættes ind i maskinen, og efter tre minutter kan svaret aflæses på brugerens smartphone.

Morten Grønbæk ser nogle positive muligheder i, at man med det nye apparat ikke behøver at gå til sin praktiserende læge eller sygehusets ambulatorier for at få taget blodprøver, men selv kan holde øje med, at der ikke er for store udsving i ens tal. Han mener blandt andet, at det kan være smart ved nogle tilstande, hvor det er vigtigt at få taget en blodprøve relativt hyppigt, f.eks. ved diabetes eller høj infektionsrisiko.

Man skal dog ikke kaste sig ud i teknologien uden at have taget forbehold for, at der kan være nogle sideeffekter af det, som ikke nødvendigvis er hensigtsmæssige, mener han.

”Selvom apparatet måler nogle relativt almindelige og meget brugte blodprøver, kræver de alligevel et vist forhåndskendskab. Hvor mange i befolkningen ved egentlig, hvad de kan få ud af at måle deres hæmoglobin eller blodsukker? Spørgsmålet er, hvor godt det er, at Gud og hvermand kan måle alt muligt på sig selv,” siger Morten Grønbæk.

Han peger i den forbindelse på, at der er stor forskel på, om selvmonitorerings-teknologierne bruges af patienter eller privatpersoner.

”Hvis en patient har en aftale med en læge om at tage blodprøver derhjemme, er det sikkert en rigtig god ide. Men man skal ikke være blind for bagsiden af, at almindelige mennesker kan monitorere sig selv mere og mere med alle mulige instrumenter. Det kan vække uro hos raske mennesker, fordi man finder ud af nogle ting, man ikke anede noget om,” siger Morten Grønbæk.

Ikke sikker på besparelse

Direktøren for firmaet bag Egoo, Egoo.health er overbevist om, at der er et ”enormt omkostningsbesparende element” i, hvis folk kan tage blodprøver derhjemme. Det er Morten Grønbæk ikke så overbevist om.

”Jeg er ikke sikker på, at det vil spare sundhedsvæsnet penge, især ikke hvis dem med falsk-positive svar bliver sat i alle mulige ekstra undersøgelser. Det kan godt være med til at skubbe til en udvikling, som minder om det amerikanske sundhedsvæsen, hvor en mand, der har slået sin fod, bliver undersøgt på alle mulige måder for, om hans fod er brækket, selvom intet tyder på det. For en sikkerheds skyld,” siger han.

I 2010 var Statens Institut for Folkesundhed med til at lave den såkaldte KRAM-undersøgelse, hvor 18.000 danskere i 13 udvalgte kommuner blev undersøgt for forskellige parametre i forhold til livsstil, blandt andet via blodprøver. På én dag fandt Morten Grønbæk og hans kolleger mange hundrede mennesker, der f.eks. havde forhøjet kolesterol eller for lavt hæmoglobin.

”Dem var vi nødt til at råde til at gå til læge. Det betød, at de praktiserende læger pludselig havde patienter, som kom rendende i tide og utide. Det var de voldsomt irriterede over – de vidste jo godt, at gamle fru Hansen havde forhøjet kolesterol. Det samme vil i princippet kunne ske, hvis hr. Jensen sidder derhjemme og selv tager blodprøver. Hvis hans blodprøve ligger lidt uden for referenceområdet, tænker han sikkert, at så må han hellere gå til læge,” siger Morten Grønbæk.

Set fra et folkesundhedsmæssigt perspektiv tror Morten Grønbæk ikke, at selvmonitorering vil have den store effekt. Heller ikke i forhold til at flere opdager sygdom tidligere, end de ellers ville have gjort.

”Det kommer i høj grad an på, hvad det er, man måler. Men jeg tror ikke, at en stigende grad af selvmonitorering vil have en generel effekt på folkesundheden, heller ikke i screeningsøjemed. F.eks. er PSA-tal til screening for prostatakræft en måling, som er meget uspecifik og også kan være forhøjet af andre grunde. Hvis man hele tiden har mulighed for at måle det, kan det godt have nogle negative sideffekter og en risiko for  overdiagnosticering og overbehandling,” siger han.

Egoo.health er det første på markedet med et hjemme-blodprøve-apparat og har allerede startet flere samarbejder op med hospitaler, som er interesserede i at bruge apparatet i forskningsprojekter. Salget starter først officielt, når Egoo.health er blevet regulatorisk godkendt, forventeligt inden årsskiftet. Prisen er 995 euro (cirka 7.400 kr.) for apparatet og 10 Euro (cirka 75 kr.) per kapsel, det vil sige per blodprøve.