Skip to main content

- først med nyheder om afdækning af sygdomme

Nye diagnostiske kriterier kan give kæmpe aflastning til CIS-patienter

ECTRIMS 2017: Den international komite bag de diagnostiske kriterier for MS foreslår, at CIS kombineret med oligokloni skal udløse en MS-diagnose, og det kan betyde langt bedre adgang til støtte og kompensation for CIS-patienter – og stille endnu større krav til neurologernes evne til at læse MR-billeder, mener ledende overlæge Henrik Boye.

Små ændringer i de diagnostiske kriterier for MS kan få meget stor betydning for patienter med diagnosen CIS.

Den internationale komite bag de diagnostiske kriterier for MS, de såkaldte McDonald-kriterier, præsenterede torsdag et forslag til revidering af kriterierne, der vil betyde, at et betragteligt antal CIS-patienter i fremtiden vil kunne få en egentlig sclerosediagnose med alle de fordele det bringer med sig.

Kriterierne blev sidst revideret i 2010, og som de er nu, kan patienter først få diagnosen MS, når den neurologiske afdeling har dokumenteret mere end et attak. Kriteriet er, at der skal være dokumentation for MR-aktivitet med spredning i tid og sted, men komiteen foreslår nu på baggrund af ny viden, at diagnosen også skal kunne stilles for patienter, der både har klinisk isoleret syndrom (CIS) og oligokloni (ON), og for patienter, hvor MR-scanning viser flere læsioner, men hvor kun nogle lader op ved kontrastvæske.

Virkelig godt nyt

Forslaget blev præsenteret torsdag på ECTRIMS 2017, og de nye kriterier, vil i nogle tilfælde kunne fremskynde diagnosticeringen af MS med op til to år, viste flere cases i præsentationen.

Forslaget er virkelig godt nyt for CIS-patienter, der i dag befinder sig i en gråzone, mener ledende overlæge ved Sygehus Lillebælts neurologiske afdeling Henrik Boye. Tidligere diagnose giver tidligere adgang til hele spektret af MS-behandlinger, men den helt store forskel bliver de socialmedicinske implikationer, siger han.

Mange af CIS-patienter er allerede i medicinsk behandling, men en CIS-diagnose giver ikke samme adgang til kommunal støtte og forsikringskompensation som en MS-diagnose, så her vil MS-diagnosen gøre en forskel.

”Kommunerne og forsikringsselskaberne forstår ikke CIS-diagnosen, og en MS-diagnose vil betyde, at patienterne får adgang til hjælp på en helt anden måde,” siger Henrik Boye.

For eksempel vil patienter med den rette forsikring kunne få udbetalt sum for kritisk sygdom, og hos kommunen kan diagnosen eksempelvis give adgang til vederlagsfri fysioterapi.

Patienternes identitet

”Det kan betyde noget for patienternes identitet at få en rigtig diagnose. Mange patienter finder en gråzonediagnose som CIS utilfredsstillende. Den er svær at forholde sig til, og svært at forklare familie og venner. Jeg plejer at sige til mine CIS-patienter, at jeg mener, at de har sclerose, men det er svært at forstå, når de ikke må få diagnosen,” siger Henrik Boye.

Komiteen har sendt de reviderede kriterier til vurdering, og hvis de bliver publiceret og dermed træder i kraft, vil det stille endnu større krav til neurologernes opmærksomhed på MR-læsning, vurderer Henrik Boye.

”Det er svært, og selv om en radiolog godt kan læse billederne uden at være ekspert i MS, kender han ikke hele det kliniske billede, og derfor skal neurologerne være gode til selv at se, om læsionerne sidder, hvor de skal, og har den form og størrelse, der skal til. Vi er allerede meget opmærksomme på MR-scanningerne, og det bliver ikke mindre vigtigt nu,” siger Henrik Boye.

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 1076