Biomarkører i udåndingsluft kan formentlig afsløre blodprop i lungen

Danske forskere arbejder på at udvikle et nyt og mere præcist diagnose-værktøj ved lungeemboli. Biomarkører i kondensen fra vores udåndingsluft kan måske i snarlig fremtid give en hurtigere diagnose og behandling.

Lungeemboli, eller blodprop i lungen, er den tredje hyppigste kardio-vaskulære sygdom - og diagnosen er vanskelig at stille.

Hvert år rammes omkring 300.000 europæere af en blodprop i lungen og yderligere 200.000 dør af ikke-diagnosticerede blodpropper i lungen. Diagnosen kan give udfordringer, fordi symptomerne er uspecifikke og ofte også ses ved andre sygdomme, fortæller Inger Lise Gade, som er læge og Ph.d. ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

”I dag stiller man typisk diagnosen lunge-emboli på baggrund af en blodprøve (D-dimer) og/eller en CT-scanning samt scanning af hjertet. Samtidig kigger man på, om patienten eksempelvis har kræft, er nyligt opereret, kommer med et hævet ben eller hoster blod op. Mange patienter har imidlertid vage symptomer, og blodprøven kan være misvisende, fordi det, som den måler, også kan indikere eksempelvis inflammation eller kræft. Så ofte kommer vi ingen vegne. CT-scanningen er mere præcis, men her udsættes patienten for kontrastvæske og stråling - og i mange tilfælde, for eksempel når det handler om kræft- og nyrepatienter, kan man ikke bruge CT-scanningen.”

Det vil derfor være både i sundhedspersonalets og patienternes interesse at få et mere præcist supplerende diagnose-værktøj til rådighed, så man hurtigere kan igangsætte den rette behandling.

Diagnose-værktøj med flere perspektiver

Man har vidst i mere end 100 år, at vores udåndingsluft kan afspejle sygdom, som eksempelvis den særlige odør af ketonstoffer fra diabetikere som bliver indlagt med svært dysreguleret sygdom. Vores udåndingsluft indeholder nemlig vanddamp hvori forskellige biologiske komponenter fra lungerne er opløst; det såkaldte ’exhaled breath condensate’. Men det er først inden for de seneste ti år, at analyseteknikkerne i forhold til måling af biomarkører i udåndingsluften, er blevet forfinede i en grad, så man kan arbejde med dem på en helt anden måde end tidligere, forklarer Inger Lise Gade.

Det har ført til, at hun og hendes kollegaer på Aalborg Universitetshospital, Aalborg Universitet og Århus Universitet er i gang med at undersøge, om man ved hjælp af udåndingsluft hurtigt og sikkert kan diagnosticere lungeemboli. Hvis metoden viser sig effektiv, rummer diagnose-værktøjet muligheden for at stille en hurtigere og mere effektiv diagnose – men det vil også, fordi den er non-invasiv, være en mere skånsom metode for patienterne, understreger Inger Lise Gade:

”Metoden vil gøre det nemmere at stille diagnosen hos indlagte patienter, som eksempelvis kræftpatienter, hvor D-dimer allerede er forhøjet grundet kræftsygdommen, og hos nyrepatienter, hvor man helst vil undgå CT-scanning. Hos kirurgiske patienter, hvor risikoen for lungeemboli er særligt høj, vil man også kunne bruge testen med fordel.”

Men i perspektiv er det ikke bare de indlagte patienter, som kan få gavn af metoden, understreger Inger Lise Gade:

”Man kan godt forestille sig, at testen på sigt kan anvendes i almen praksis, hvis en patient eksempelvis kommer ind med åndenød. Desuden vil man formentlig også kunne bruge testen i ambulancen. For 20 procent af alle patienter med lunge-emboli er debut-symptomet faktisk uventet hjertestop, og det er teknisk muligt at foretage testen på intuberede patienter.”

De foreløbige resultater fra forsøg med grise, viser, at der er en række proteiner til stede i enten højere eller mindre grad i udåndingsluften, hvis der findes en lunge-emboli. Forskerne er nu i gang med at teste metoden på patienter, som udredes for lunge-emboli og kontrolpersoner. Testresultaterne vil dog tidligst blive offentliggjort i juni 2020.