IL6-markør kan optimere beslutningsproces ved galdevejskræft

Galdevejskræft er en sjælden men ofte aggressiv sygdom med begrænsede behandlingsmuligheder. Nu har danske forskere opdaget en ny biomarkør, som mere sikkert kan forudsige patienternes sygdomsforløb og dermed optimere den kliniske beslutningsproces for den enkelte patient.

Diagnosen galdevejskræft stilles ofte sent i forløbet, og fra patienterne påbegynder behandling med kemoterapi, har de typisk en gennemsnitlig overlevelse på omkring et år. Det er derfor vigtigt at få mere viden om sygdommen, så behandlingsforløbet kan fastlægges bedre for den enkelte patient. Forskere fra Biotech Research & Innovation Centre på Københavns Universitet (BRIC) og Herlev og Gentofte Hospital med samarbejdspartnere fra Rigshospitalet og Sygehus Lillebælt har nu identificeret en biomarkør, der kan bestemme, hvor aggressiv kræften er. Det siger Jesper B. Andersen, lektor på BRIC:

”Markøren IL6 (Interleukin 6) er en prognostisk markør, som kan være med til at forudsige patienters sygdomsforløb. Og også være med til at afgøre, hvilke patienter, der har tiltagende dårlig prognose under behandlingen, således at anden behandling bør overvejes eventuelt i form af eksperimentel terapi.”

Markører spiller vigtig rolle i beslutningsproces

De danske forskere har netop fået publiceret deres studie i det amerikanske tidsskrift Clinical Cancer Research. I studiet har forskerne målt niveauerne af to proteiner forbundet med inflammation og en biomarkør, der bruges for kræft i bugspytkirtlen. Undersøgelserne har fundet sted før og under patienterne med galdevejskræft har modtaget kemoterapi. De fandt, at patienter med højere niveauer af disse markører havde en lavere overlevelsesrate. Og særligt proteinet IL6 (interleukin 6) viste sig altså at være valid markør for, hvilke patienter, der havde den dårligste prognose.

”Biomarkører bliver primært brugt til at diagnosticere kræfttype. Men biomarkører kan også blive brugt til at guide den kliniske beslutningsproces gennem den enkelte patients forløb. Disse prognostiske og ’forudsigende’ biomarkører fortjener stor opmærksomhed, særligt fordi de spiller en vigtig rolle i den individualiserede behandling af forskellige kræftformer," siger Jesper B. Andersen.

Der findes allerede markører til at forudsige patienters sygdomsforløb. Men i nærværende studie blev det bekræftet, at IL6 kunne give information, som ikke bliver opfanget af andre markører. For eksempel udtrykker omkring ti procent af befolkningen ikke den markør (CA19-9), der normalt bliver brugt til at forudsige patientens forløb. Derfor kan denne markør ikke bruges til at supplere den kliniske vurdering hos disse patienter, men her kan den nye markør IL-6 i stedet bruges.

Hæmning af IL-6 kan måske forbedre kemoterapi

I en musemodel, der imiterer human galdevejskræft, forsøgte forskerne at hæmme signalet fra proteinet IL-6. Her opdagede forskerne, at det gjorde kemoterapien mere effektiv. Det fortæller Dan Høgdall, som er førsteforfatter til studiet og læge på Afdeling for Kræftbehandling på Herlev og Gentofte Hospital.

”Musedata indikerer, at blokering af IL-6 receptoren måske kan forbedre effekten af den palliative kemoterapi og dermed være til gavn for patienterne. Men disse data vil kræve nøje validering og gennemgang i flere prækliniske og randomiserede studier.”

Dan Høgdall understreger, at det er vigtigt at tænke sig godt om, inden man hæmmer IL-6 markøren hos patienterne, og at der er et stykke vej endnu, til det bliver en realitet:

”IL-6 er en meget markant markør og et komplekst molekyle, som har mange funktioner i kroppen, Funktionerne relaterer sig blandt andet til immunsystemet. Vi har i studiet undersøgt markøren isoleret i forhold til behandlingsresistens ved en type kemoterapi i celler og mus, men det er nødvendigt at se på markøren i andre sammenhænge.”

Men både studiet og det forudgående muse-studie giver, ifølge Dan Høgdall, en indsigt i biologien bag galdevejskræft, samt i hvordan sygdommen udvikler sig hos den enkelte patient – og det kan give et fingerpeg om, hvorvidt den nye markør kan supplere lægernes vurdering af den enkelte patient:

”I studiet målte vi IL6 før og under behandlingen – og vi kunne se, at når IL6-niveauet steg som tegn på stigende inflammationen, så havde det en betydning for, hvordan patienten klarede sig. Var IL6-niveauet højt, så øgede det risikoen for progression i sygdommen og i særlig grad risikoen for død. Så stiger markøren, så kan vi overveje, om vi skal prøve noget andet og tilrettelægge behandlingen på en anden måde, som er bedre for patienten.”

Samarbejde banede vej for stort data grundlag

Kun 1,6 ud af 100.000 mennesker får diagnosen galdevejskræft hvert år. Det gør det svært at indsamle store mængder patientdata. Derfor er antallet af patienter en af styrkerne ved det nye studie. Der indgår 1590 prøver fra 452 patienter med galdevejskræft i studiet. Derudover fokuserer studiet på patienter med galdevejskræft på et senere stadie (inoperable patienter med udbredt sygdom og/eller metastaser), hvor størstedelen af tidligere studier har fokuseret på den tidlige udvikling af sygdommen.

"Antallet af patienter og deres blodprøver er en af de største kohorter for galdevejskræft overhovedet. På trods af vores lille befolkningsstørrelse i Danmark har det været muligt at analysere på grund af et årtis indsamling af biobank-materiale på de medvirkende hospitaler,” siger Jesper B. Andersen

Resultaterne fra studiet understreger, ifølge Jesper B. Andersen, med al tydelighed, at der er behov for mere klinisk forskning i det komplekse sammenspil mellem galdevejskræft og inflammation.

”Vi har nu et unikt grundlag for at undersøge dette nærmere takket være bidragene fra patienterne,” siger han.

Studiet er støttet af Lundbeckfonden, Fabrikant Ejner Willumsens fond og Dansk Selskab for Klinisk Onkologi.