Niels Kroman i skarp kritik: Forskere i biomarkører skaber falske håb

Professor, Niels Kroman, er ved at være godt træt af forskere, som taler diagnostiske markører for brystkræft af ringe eller endnu ukendt kvalitet op. De skaber i deres forsøg på at rejse funding falske håb blandt kvinderne uden at have et videnskabeligt grundlag, lyder kritikken.

Professor, Niels Kroman's kritik kommer til udtryk, da Diagnostik Tidsskrift beder ham om at kommentere et studie, som britiske forskere fra University of Nottingham i England tidligere på måneden fremlagde i det internationale medicinske online-nyhedsmagasin Medical News Today. Studiet er tidligere blevet præsenteret på den årlige britiske kongres afholdt af National Cancer Research Institute. 

 I følge forskerne har de udviklet en blodprøve, som ved hjælp af et panel bestående af en række af biomarkørerne TAA kan diagnosticere brystkræft fem år tidligere end, at sygdommen viser symptomer herpå.

”Jeg har regnet på deres tal. Og omregnet viser de en så ringe grad af specificitet og sensitivitet, at de aldrig ville få penge af mig til at fortsætte deres studier, og det er jo ene og alene penge og funding, de er ude efter, når de går ud med resultater, som ikke er bedre end dem de har, hvor de for eksempel i 29 procent tilfælde ikke vil have nogen præcis træfsikkerhed. Men jeg må jo desværre konstatere, at disse forskere ikke er de eneste i min branche, som for tiden taler diagnostiske markører for brystkræft ganske hidsigt op,” erklærer Niels Kroman.

Forskerne lover ellers, at deres særligt designede blodprøve opfanger antistoffer, hvorved kvinderne vil kunne komme adskillige år før i behandling og opnå bedre behandlingsresultater sammenlignet med, hvis de skulle vente på for eksempel en mammografi.

"Resultatet af vores studie viser, at brystkræft inducerer antistoffer op mod vores panel af specifikke TAA’er,” lyder det blandt andet fra studiets medforfatter, lægelig forsker ved University of Nottingham Daniyah Alfattani, der sammen med sine kollegaer stiller i udsigt, at prøven vil være færdig til brug blandt patienter om fire til fem år. Forudsat at de får tilstrækkelig økonomisk støtte hertil.

”Når forskere går ud og siger sådan noget her, har det en kæmpe impact på patienterne. De får skabt nogle falske håb, som der i tilfælde som disse, hvor forskerne er milevidt fra at have resultater, som kan nærme sig en klinisk afprøvning, ikke er i orden. Det er uetisk, for de har ikke noget videnskabeligt grundlag for deres løfter”, lyder kritikken fra Niels Kroman.