Forfatter til cannabisbog: Lægerne er sat i et frygteligt dilemma

”Jeg kan virkelig godt forstå lægerne – at de kun kan forholde sig til medicinsk cannabis med stor forsigtighed. Sådan ville jeg nok ikke have sagt for et halvt år  siden. Men jo mere, jeg har researchet, des mere må jeg give dem ret i, at ingen ved, hvad vi lige nu udsætter vores svageste patienter for.”

Da journalist og forfatter Maria Cuculiza kastede sine researcher-øjne på medicinsk cannabis og på fænomenets indmarch i Danmark, rettede hun umiddelbart det kritiske blik i retning af lægerne.

Hun er forfatter til bogen ’Sandhederne om Medicinsk Cannabis’, der udkom 15. november på Forlaget Medicinske Tidsskrifter.

”Inden jeg gik i gang med min research, mente jeg nok, at lægerne formentligt var for rigide, og jeg undrede mig over, hvordan de kunne forholde sig så konservativt og konventionelt til medicinsk cannabis, når de stod overfor masser af lidende medmennesker, som havde brug for hjælp,” siger Maria Cuculiza, der i mange år har beskæftiget sig med vores sundhedsvæsen.

”Men det har virkelig slået mig, hvilket forfærdeligt dilemma lægerne er kommet i. Og jeg synes, det er frygteligt og foruroligende, at politikerne har valgt ikke at få undersøgt tingene ordentligt, inden de satte lægerne i den situation, at de nærmest er tvunget til at udskrive cannabis til de mange patienter, som af politikerne har fået at vide, at cannabis er så godt, at det er i orden at eksperimentere med deres helbred.

I dag skal lægen vælge mellem at sige nej til meget sårbare patienter, som håber, at cannabis er deres redning. Et nej som lukker døren for en potentiel hjælp, hvor andre mediciner ikke slår til. Eller han eller hun skal sige ja til de samme sårbare patienter, som måske, - og måske ikke - vil have gavn heraf, men som helt sikkert også udsættes for mulige bivirkninger og risiko for afhængighed. Begge dele på et meget udokumenteret grundlag. Og siger lægen nej, medvirker han eller hun desuden til, at patienten mister tillid, ikke bare til den enkelte læge, men til hele lægestanden, for sundhedsministeren siger jo, at cannabis er af så stor værdi, at patienter bare skal stemme med fødderne og skifte læge, hvis lægen ikke vil udskrive den,” siger Maria Cuculiza.

I dag, efter mange måneders research, er hendes kritik altså drejet væk fra lægerne. Og mange af de sandheder, hun troede, hun kendte til, er blevet gjort til skamme. Feks. lyder en af myterne, at der ikke er lavet studier om medicinsk cannabis.

”Det er virkelig ikke sandt, for der er pænt flere end 10.000 studier og større og mindre rapporter. Men kun meget få kan bruges til at dokumentere noget som helst. De få større brugbare studier, som lever op til de almindeligt anerkendte forskningsstandarder, konkluderer typisk, at effekten er ringe, og at der ikke er tilstrækkelig god balance mellem virkning og bivirkning. Studier, som munder ud i positive konklusioner, er ofte små og med ringe evidensstyrke. Det slog mig med undring, hvor dårlig forskningen var, i begge lejre,” siger hun og refererer til, at debatten om medicinsk cannabis ofte har præg af en skyttegravskrig.

Da Maria Cuculiza gik i gang med bogprojektet, havde hun det meste af sin viden om medicinsk cannabis fra medierne. Nu er hun, efter at have gennemtrævlet tusindvis af studier og rapporter, meget klogere, og det, der slår hende mest, er hvor lidt vi ved – at ingen i hele verden endnu ved noget med sikkerhed om plantens mulige medicinske effekter på kort og langt sigt.

”Det går igen, at vi ikke kan bruge den eksisterende forskning til ret meget. Enten er der tale om voldsom bias, bl.a. fordi studierne er lavet af de producenter, som skal promovere produkterne, eller forskningsmetoderne er så ringe, at de ikke siger noget brugbart om virkning, interaktioner og bivirkninger,” siger hun.

Som et eksempel nævner hun, at man i flere af studierne har haft deltagere, som i forvejen brugte cannabis. ”Og det duer jo ikke, at det er patienter, som i forvejen føler sig hjulpet, og af egne lommer har købt produktet, som man afprøver det på. Ligesom man også bygger konklusionerne på, hvad patienterne selv siger og ikke på noget mål- og verificerbart,” siger hun.

”Mange af studierne bygger på, hvad patienterne selv har svaret i et spørgeskema.”

Et andet problem ved flere af studierne er, at de ofte strækker sig over meget kort tid.

”Nogle af dem er foretaget over få uger, hvilket kan undre, da nogle patienter netop siger, at de først opnår virkningen efter uger,” siger hun.

I researchen fandt Maria Cuculiza dog også studier, som var offentligt støttet. Studier, som ofte havde til fælles, at de ikke fandt, at medicinsk cannabis havde nogen synderlig værdi for patienterne. Men også her stødte hun på ret usædvanlige  videnskabelige problemer. F.eks. undersøgte de typisk virkning af vidt forskellige produkter i vidt forskellige doser i samme studie.

”At for eksempel blande syntetisk cannabis med rå cannabis og i helt forskellige mængder til biologisk helt forskellige sygdomme og administreret på vidt forskellige måder på én gang i større metastudier, siger jo heller intet brugbart,” siger hun.

Det, Maria Cuculiza kan konkludere, er, at vi stort set intet ved om, hvorfor nogle patienter føler sig næsten mirakuløst godt hjulpet, og heller ikke noget om balancen mellem virkning og bivirkninger, interaktioner osv.

”Der hvor evidensen er stærkest - og det er vel at mærke ikke voldsomt stærkt – er for sclerosepatienter, hvor gode studier viser, at disse kan have gavn af den medicinske cannabis mod smertefulde spasmer. Men er det så fordi, at patienterne bliver småskæve og derved bedre kan holde deres sygdom ud, eller er placebo, eller er det fordi cannabis rent faktisk er en effektiv medicin for et ukendt antal af disse patienter? Vi aner det ikke, og alligevel har sundhedsmyndighederne sluppet hele dette eksperiment løs uden at forsøge af skaffe sig et bedre vidensgrundlag inden, ” siger hun.

KØB BOGEN HER