Konklusion på analyse: Nye diagnostiske værktøjer vil disrupte sundhedsvæsnet

Henrik Ullum ved præsentationen af analysen onsdag. Foto: Trine Pilgaard/Lead Agency

Fremtidens diagnostik bliver en afgørende faktor for et omkostningsbevidst sundhedsvæsen, som har brug for at kunne optimere og effektivisere - og for at frigive plads og ressourcer, der dermed kan bruges andetsteds.

Det fastslår en ny analyse med titlen Diagnostikkens rolle i fremtidens sundhedsvæsen. 

I analysen, som onsdag i denne uge blev lanceret og diskuteret ved en paneldebat i Børsbygningens bibliotek, fremsætter 25 af sundhedsvæsnets centrale beslutningstagere og analytikere deres synspunkter på diagnostikkens udfordringer, perspektiver og muligheder i morgendagens sundhedsvæsen, hvor blandt andet digitalisering, værdibaseret styring, specialisering, udflytning af opgaver til almen praksis og kommuner på én og samme tid forandrer vilkår, rammer og krav for hele det diagnostiske område.

I panelet deltog foruden Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg og Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd også formand for det Lægevidenskabelige Selskaber, Henrik Ullum, som i forbindelse med konferencen siger:

”De nye diagnostiske værktøjer vil komme til at disrupte sundhedsvæsnet, som vi kender det i dag. Vi oplever i mange tilfælde, at lægens kliniske undersøgelse og vurderinger ikke er så præcise, som vi engang troede, at de var. Så flere diagnostiske værktøjer vil gøre os læger bedre til at stille de helt korrekte diagnoser, så jo mere vi kan lægge os op ad analyser, des bedre står vi,” siger Henrik Ullum, der peger på betydning af blandt andet genomanalyser, gensekventering, molekylære analyser og Big data for den rivende udvikling i disse år indenfor diagnostikken og den heraf følgende personlige medicin.

Ifølge analysen, Diagnostikkens rolle i fremtidens sundhedsvæsen, som er lavet af LeadAgency og finansieret af Roche Diagnostics, har en styrket indsats overfor diagnostik stort potentiale i forhold til at skabe bedre sammenhæng og effektivisering, hvis ellers de muligheder, der ligger i diagnostiske løsninger, blev brugt bedre end de gør i dag, hvor diagnostikken ifølge rapporten lider under manglende viden og mangel på systematisk tilgang til ibrugtagning, kvalitet og evaluering samt manglende politisk opmærksomhed.

At diagnostikkens fremtidige rolle i det moderne sundhedsvæsen både bør og givetvis også vil komme til at fylde fundamentalt mere, end vi kender det i dag, er Henrik Ullum enig i:

”Vi kommer til at forstå og beskrive sygdomme på helt andre måder, vi vil i høj grad i kraft af nye diagnostiske værktøjer komme til at finde og se nye mønstre for sygdomme, som vi derfor vil begynde at dele op på helt nye måder, når vi for alvor begynder at forstå de molekylære markører og mønstre.”

De nye diagnoseværktøjer udmærker sig ifølge Henrik Ullum ikke kun ved at give mulighed for større forståelse af de enkelte patienters sygdomme samt større efterfølgende præcision i behandling og eventuel opfølgning. De er også hurtige og relativt billige at anvende:

”Med de nye værktøjer vil der komme et paradigmeskifte, for det vil være diagnostikken, der kommer til at drive, hvilke navne vi sætter på sygdommene, som vil begynde at optræde i en lang række nye undergrupper og herefter således på hvilke behandlinger patienterne vil blive tilbudt,” siger Ullum, der ikke kan få øje på specialer, som han tror på vil undgå den diagnostiske disruption. En disruption, der også vil få massiv betydning for lægers samarbejdsformer med andre faglige grupper i sundhedsvæsnet:

”Jeg tror, at for eksempel genomanalyser kommer til at blive implementeret i alle specialer, vi kommer i diagnostikken til at anvende for eksempel Big data, biomolekylære analyser, bioinformatik, kunstig intelligens og andre former for IT. Faggrupper som hidtil ikke har

fyldt meget i sundhedsvæsnet, men som vi ikke desto mindre kommer til at få med ind i det kliniske beslutningsrum, hvor vi alle sammen skal lære at arbejde sammen,” siger Henrik Ullum og uddyber:

”Men det kræver uddannelse og videreuddannelse. Ikke kun at lære at arbejde sammen, men også ikke mindst forstå hinandens arbejde. Og hertil kommer, at vi også er udfordrede af, at vi skal have de to megaspor: IT og bio på det ene spor og de enkelte patienters ønsker og behov på det andet spor koblet sammen. Jeg tror på, at det bliver netop denne kobling, som kommer til at udgøre fremtidens helt store lægekunst, at det bliver koblingen, som bliver lægens kernekompetence.

De kliniske valg i samarbejde med patienten bliver i endnu højere grad end det er i dag den virkelige lægekunst, som ikke mindst vil kunne blive svær at udfolde i forhold til de svageste patienter, for det vil ofte blive komplekse og vanskelige valg, der skal træffes, når de færdige diagnoser er stillet. 

Citater fra analysen

“Hvis jeg som hospitalsdirektør skal vide, at nye diagnostiske metoder kan skabe bedre patientresultater, mere effektive arbejdsgange eller måske endda spare indlæggelser, skal jeg have adgang til en systematisk opsamling af den viden og en sikker evidens for resultaterne”.

Jonas Dahl, sygehusdirektør, Randers

”Vi undervurderer betydningen af diagnostikkens rolle i fremtiden for både indretning af vores sundhedsvæsen og de arbejdsopgaver, der følger med”.

Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner

Kilde: Diagnostikkens rolle i fremtidens sundhedsvæsen, Roche Diagnostics marts 2019