Kræftscreening af aldrig-rygere i Taiwan viser markante resultater

Screening for lungekræft i en population af aldrig-rygere i Taiwan, - men med andre risikofaktorer, - finder en høj prævalens af lungekræft. Resultatet var særligt udtalt hos personer med en familiehistorik af lungekræft, hvor screening fandt en forekomst af lungekræft på 3,2 procent.

Det viser resultater fra TALENT-studiet, der er lavet i Taiwan og fremlagt på det store presidential symposium under World Congress on Lung Cancer 2020 (abstrakt PS01.02). 

Med til billedet hører, at aldrig-rygere i Taiwan udgør 53 procent af dem, der dør af lungekræft – hvilket er markant anderledes end i Danmark. I Danmark er det nærmere op omkring 10 procent af lungekræfttilfældene, som er aldrig-rygere. 

10 procent er dog stadig en væsentlig del af lungekræfttilfældene, som stadig er én af de mest hyppige kræftformer i Danmark, og derfor er der måske alligevel noget interessant for det danske sundhedsvæsen at hente i studiet fra Taiwan, vurderer Zaigham Saghir, klinisk lektor og afdelingslæge ved Lungemedicinsk afdeling på Herlev-Gentofte hospital.

”Vi bør nok begynde at kigge nærmere på den population af aldrig-rygere, som får lungecancere i Danmark. Det er jo en gruppe, hvor vi generelt ikke ved, hvorfor de får lungekræft. Der kan være et erhvervskomponent, men der er nok også noget arveligt, som vi dog bare ikke har kortlagt. Det vil nok give mening at undersøge denne gruppe for at se, om vi kan finde nogle fællestræk, som vi kan bruge til at karakterise dem som risikogruppe,” siger Zaigham Saghir og fortsætter: 

”Jeg tænker, at det vil være interessant at kigge mere på det familiære aspekt, som de også gør i studiet her. Vi tilbyder allerede at henvise til klinisk genetisk afdeling, når vi ser patienter med mange cancertilfælde i familien.”

Andre risikofaktorer i Østen end i Vesten

Det nye TALENT-studie bruger lavdosis CT (LDCT) for at screene for kræft, og har til formål at bidrage til, at der kan udvikles en strategi for screening af lungekræft hos aldrig-rygere og etablere en model for at identificere en højrisikopopulation, der kan drage fordel af LDCT-screening. 

Forskerholdet havde valgt en række kriterier, som på forhånd var vurderet til at være risikofaktorer. Det er blandt andet familiehistorie af lungekræft inden for tredje grad (for eksempel oldeforældre eller fætre-kusiner), eksponering for passiv rygning, tuberkulose eller kronisk obstruktiv lungesygdom, og også hvor hyppigt, man stod for madlavning og om der var fravær af ventilation under madlavning.

”I Østasien er det oftere kvinder, som laver mad, og de er også hyppigere ramt af lungekræft blandt aldrig-rygerne, og det kan blandt andet skyldes, at de indånder kræftfremkaldende partikler fra stegeosen under madlavningen. Det er nok grunden til, det er taget med som risikofaktor,” siger Zaigham Saghir. 

Lungekræft i familien øger risiko betydeligt

TALENT-studiet inkluderede 12.011 individer mellem februar 2015 og juli 2019. For at blive indskrevet i forsøget skal deltagerne have været mellem 55 og 75 år og aldrig-rygere samt have nogle af ovennævnte risikofaktorer. Af de 12.011 individer havde 6.009 (50 procent) en historik af lungekræft i familien ud til tredje grad, og 2.094 (17,4 procent) blev ved screening betragtet som positive. Af disse gennemgik 395 deltagere (3,3 procent) lungebiopsier eller operationer.

I alt blev 311 personer (2,6 procent) diagnosticeret med lungekræft, hvor 255 (2,1 procent) blev diagnosticeret med invasiv lungekræft - alle undtagen én var adenocarcinom, og 96,5 procent blev diagnosticeret med stadium I-sygdom.

De resterende 81 patienter havde godartet lungesygdom eller anden malignitet end lungekræft. 

Det var særligt familiehistorikken, som trådte frem som afgørende risikofaktor: 

• Forekomsten af ​​lungekræft var 3,2 procent hos deltagere med lungekræft i familien og to procent i deltagere uden familiehistorik.
• Forekomsten af ​​invasiv lungekræft var henholdsvis 2,6 procent og 1,6 procent.
• Risikoen for at blive diagnosticeret steg med antallet af familiemedlemmer i førstegrad med lungekræft - altså far, mor eller søskende.
• Med fire eller derover familiemedlemmer nåede risikoen op på 9,1 procent (0: 2,0%, 1: 3,1%, 2: 4,0%, 3: 6,7%, ≥ 4: 9,1%; p <0,001).

Forskerholdet konkluderer på den baggrund, at screening af aldrig-rygere kan være en god idé i Taiwan og måske også i andre østasiatiske lande med lignende kræftforekomster. 

”Det skal dog også siges, at dette er første screeningsrunde, hvor man vil forvente at finde flere, som har gået med uopdaget kræft. Næste runde, hvor det i højere grad vil være nye tilfælde, vil prævalensen nok være mindre. Men uanset hvad er det et fornuftigt resultat, og det er vigtigt, at der bliver lavet screeningsstudier for andre befolkningsgrupper end vestlige. Der gælder andre faktorer for østasiatiske befolkninger end i Europa og USA, og derfor kan man nok heller ikke kunne anvende screeningsmodellerne fra Vesten i Østasien og få samme succes. Det bliver spændende at følge,” siger Zaigham Saghir.