Urimeligt lange ventetider til brystkræftscreening

I Region Hovedstaden har corona-situationen skabt store forsinkelser i svar på brystkræftscreening. Meget få kvinder får svar på mammografiscreeningen i tide, og det kan have alvorlige konsekvenser og i sidste ende koste liv, advarer Kræftens Bekæmpelse.

Der må maksimalt gå 14 kalenderdage fra, at en kvinde får foretaget en mammografiscreening til, at der er svar på screeningen i kvindens e-Boks. I Region Hovedstaden er det målet, at det skal forholde sig sådan for 95 procent af de kvinder, som deltager i brystkræftscreeningsprogrammet. For tiden er virkeligheden dog en noget anden. Af et notat fra Center for Sundhed i Region Hovedstanden fremgår det, at 85 procent af kvinderne i programmet måtte vente længere end de 14 dage på at få svar på deres mammografi i november 2020, mens det i december 2020 gjaldt for hele 99 procent. I notatet er der eksempler på kvinder, som har måttet vente helt op til 58 dage på svar.

Årsagen til forsinkelserne er, ifølge notat, fravær blandt personalet grundet den aktuelle corona-situation  samt IT-fejl, der betød, at der i en periode på ti dage ikke kunne udsendes svar på screeningerne. I Kræftens Bekæmpelse kalder man ventetiderne for urimelige, og organisationen ser med stor alvor på forsinkelserne.

”Langt de fleste, der deltager i screeningsprogrammet, er heldigvis raske, men for dem, der viser sig at have kræft, kan det være alvorligt med en forsinkelse. Det kan udsætte behandlingen, og det betyder noget for kvindernes chance for at overleve,” udtaler overlæge i brystkirurgi Janne Bigaard ifølge Kræftens Bekæmpelse, hvor hun er projektchef i afdelingen for screening, symptomer og vaccination.

Kræftens Bekæmpelse oplyser, at der hver måned i gennemsnit er 30 kvinder, der får opdaget brystkræft eller forstadier til brystkræft ved brystkræftscreening i Region Hovedstaden.

Lange ventetider skaber nervøsitet

Af notatet fra Center for Sundhed i Region Hovedstanden fremgår det, at den maksimale ventetid for svar på brystkræftscreening var 50 dage i december 2020, og i januar 2021 var den 38 dage. Ud over at de indebærer en risiko for udsat behandling, skaber de lange ventetider også nervøsitet blandt de kvinder, som venter på svar. Janne Bigaard har erfaring med, at kvinderne ofte opfatter det manglende screeningssvar som tegn på, at der er noget galt. Det er et psykisk pres, som tager til i intensitet over tid, påpeger hun i nyheden Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Det er ikke første gang, at Kræftens Bekæmpelse råber vagt i gevær under corona-pandemien. I december offentliggjorde organisationen en undersøgelse, der viste, at der fra marts til maj 2020, var 33 procent færre danskere, der fik stillet en kræftdiagnose sammenlignet med gennemsnittet af de foregående fem år over den samme periode. Det svarede til, at der var en nedgang i antal nye kræftdiagnoser på ca. 2800. Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør, Jesper Fisker, kaldte faldet i antallet af kræftdiagnoser for voldsomt stort og bekymrende, og henviste til, at Sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen havde meldt ud, at kræft og andre livstruende lidelser fortsat skulle behandles som normalt til trods for den verserende pandemi.

I forhold til den aktuelle screeningsproblematik ser Janne Bigaard de lange ventetider som endnu en afledt konsekvens af corona-pandemien.

”(…) for kvindernes skyld håber jeg, at Region Hovedstaden får løst problemet, så kvinderne ikke skal vente så længe på svar. Det er simpelthen ikke godt nok,” udtaler hun i nyheden.