Fire NG'er er biomarkører for akut NMOSD og RRMS

Analyser af spinalvæske fra 42 patienter med NMOSD, seks patienter med MOGAD og 41 patienter med RRMS har afsløret fire biomarkører, som gør det muligt hurtigt at skelne mellem de tre sygdomme.

Biomarkørerne kan måles på få timer, og derfor kan de være en hjælp til individuelle beslutninger om behandling i akutte tilfælde, konkluderer forskerne fra Universitetshospitalet i Basel. 

Neuromyelitis optica spectrum disorder (NMOSD), anti-MOG-antibody relateret sygdom (MOGAD) og MS kan være svære at skelne fra hinanden. Den gængse måde at identificere MOGAD og MS er at finde antistoffer mod AQP4 og MOG, men disse test har begrænset følsomhed og tager lang tid at få analyseret i laboratoriet. 

Et særkende ved NMOSD, som også er beskrevet ved MOGAD, og som adskiller sygdommene fra MS, er indtrængen af neutrofile granulocytter (NG) i hjernevævet, og det har fået forskere fra Basel til at undersøge, om forekomsten af de fire NG’er elastase (ela), myeloperoxidase (MPO), matrix metalloproteinase-8 (MMP-8) og neutrofil gelatinase-associeret lipocalin (NGAL) i spinalvæsken kan bruges som biomarkører for NMOSD og MOGAD.  

Forskerne har analyseret spinalvæske fra i alt 42 patienter med NMOSD, seks patienter med MOGAD og 41 patienter med RRMS, analyseret prøverne for Ela, MPO, MMP-8 pg NGAL og sammenlignet med markører for neuronal og astrocyt-skade.  

Resultaterne blev holdt op mod prøver med spinalvæske fra 25 raske kontrolpersoner, og sammenhængen mellem biomarkørerne og sygdomsgrupperne blev vurderet i lineære modeller. 

ROC kurver og Area Under the Curve (AUC) blev beregnet for at estimere markørernes potentiale for at skelne NMOSD og MOGAD fra RRMS i den akutte fase, hvilket vil sige inden for 20 dage efter et attak, og biomarkørernes forbindelse med EDSS i NMOSD og RRMS blev vurderet ved lineære modeller og Spearman correlation. 

Analyserne viser blandt andet forhøjet NfL i alle sygdomsgrupper i forhold til raske kontroller, mens der kun sås forhøjet GFAP hos patienter med NMOSD. I akut NMOSD var alle fire markører forhøjede i forhold til de raske kontroller og RRMS-patienterne, men man ved MOGAD så forhøjede tal for Ela, MPO og MMP-8 i forhold til raske kontroller og akut RRMS. 

Forskerne konkluderer, at de NG-specifikke biomarkører korrelerer med EDSS-scorer ved NMOSD, og viser høj følsomhed og specificitet for hurtig skelnen mellem NMOSD/MOGAD og RRMS. De fire markører kan måles på få timer, hvor de cellebaserede test for AQP4 og MOG kan tage op til to uger, og det støtter NG’erne som nyttige biomarkører ved behandling af patienter med akut NMOSD, MOGAD eller RRMS, konkluderer forskerne. (Abstract LB01.03)