FIT er et vigtigt redskab til tidlig diagnostik af tarmkræft

Et nyt britisk studie underbygger danske resultater og dokumenterer vigtigheden af FIT til tidlig diagnostik af tarmkræft, mener professor i almen medicin Peter Vedsted.

Britiske forskere har analyseret data fra 3.890 patienter i alderen 50+, som i løbet af seks måneder fik testet en afføringsprøve med den såkaldte fækal immunkemiske test (FIT), der kan påvise spor af skjult blod i afføringen. Testen blev givet til alle med lavrisikosymptomer, som kan være symptomer på tarmkræft, men som ofte er forårsaget af andre ting – symptomer som mavepine, uforklarligt vægttab eller anæmi.

Af de 3.890 patienter testede 618 positiv for blod i fæces, hvoraf 43 (syv procent) fik konstateret tarmkræft inden for 12 måneder. Blandt dem, der testedes negativt, var kun otte diagnosticeret med tarmkræft et år senere.

"Det er et spændende resultat, som viser, at testen fungerer godt for denne gruppe af personer med lavrisikosymptomer,” siger seniorforsker Sarah Bailey fra University of Exeter. Hun er førsteforfatter af studiet, som er udgivet i British Journal of Cancer.

Forskere fra Aarhus Universitet udgav i 2018 en lignende undersøgelse af FIT – ligeledes i British Journal of Cancer. Det var det første studie, som undersøgte testen specifikt for patienter, som kontakter almen praksis med symptomer, der kan stamme fra tarmkræft, men som ikke tolkes som alarmerende symptomer.

Ud af 3.462 rekvirerede prøver havde 540 (15,6 procent) personer en positiv FIT (blod i afføringen). Blandt personer med en positiv FIT havde 51 (9,4 procent) tarmkræft, og 73 (13,5 procent) havde en anden alvorlig, typisk inflammatorisk, tarmsygdom. 66 procent af tilfældene af tarmkræft blev diagnosticeret i stadie I og II. Falsk-negativ raten var under 0,1 procent efter tre måneder.

Professor: almen praksis bør have nem og hurtig adgang til FIT

En af forskerne bag det danske studie, professor i almen medicin på Aarhus Universitet Peter Vedsted, siger om det engelske studie:

”Det bekræfter og udbygger viden fra det danske studie og dokumenterer vigtigheden af FIT hos denne gruppe af personer med ”low-but-not-no-risk” symptomer i almen praksis. Det vil sige patienter, der har vage symptomer, og hos hvem den praktiserende læge skal vægte sine differentialdiagnoser. Er der en positiv FIT, så ved lægen, hvad der skal gøres. Er den negativ, så udelukker man ikke kræft, men kan med høj sikkerhed arbejde videre med andre differentialdiagnoser,” siger Peter Vedsted og fortsætter:

”Man kan se, at en positiv FIT giver syv procent risiko for at have tarmkræft i denne gruppe. I baggrundsbefolkningen er den ca. 0,15 procent. Andre videnskabelige studier fra almen praksis har dokumenteret dette forhold hos patienter, der ikke opfylder krav til kræftpakke. Det viser, at man i almen praksis bør have nem og hurtig adgang til FIT til tidligere diagnostik af tarmkræft.”