Et intelligent plaster diagnosticerer infektion i operationssår

Et nyt plaster, der rummer en særlig sensor, skal gøre det hurtigere og lettere for læger og sygeplejersker at opdage infektioner i sår med det samme – uden at have taget forbindingen af.

Men det intelligente plaster diagnosticerer ikke kun infektionen. Plasteret fortæller også, hvilken infektion det handler om, og giver besked om, hvilken type antibiotikabehandling, der skal sættes i værk, hvorved risikoen for udvikling af multiresistente bakterier mindskes.

Det er scenariet for den 'lab as a thing'-teknologi, som forskere fra DTU er ved at specialudvikle i forventning om bedre sårbehandling, væsentlige besparelser i indlæggelsestid, patientforløb og ressourcer.

Hovedkvinden bag det intelligente plaster, Winnie Edith Svendsen, lektor på DTU Nanotech, som netop har fået penge fra DTU’s proof of concept-fond til at sit projekt om intelligent sårdiagnose, blev inspireret til udvikling af plasteret, efter at hendes lille søn i 2006 havde været ind og ud af hospitalet gennem nogle uger uden nogensinde at få en korrekt diagnose:

”Man fandt aldrig ud af, hvad han fejlede, og da overlægen konkluderede på min søns sygdomsforløb, sagde han at alle test var lavet forkert for de forkerte ting på de forkerte tidspunkter. Jeg tænkte, at disse vigtige ting måtte kunne gøres meget bedre, og det intelligente plaster er en del af en vifte af produkter, som jeg har udviklet til sundhedsvæsnet,” forklarer Winnie Edith Svendsen.

Det er Winnie Edith Svendsens håb, at hendes plaster indenfor en overskuelig fremtid kommer til at betyde mildere infektionsforløb for patienterne, kortere indlæggelser, mindre infektionsspredning på hospitalerne samt væsentligt færre udgifter for sundhedsvæsnets slunkne kasser.

Alt sammen i kraft af det intelligente plasters hurtigere diagnostisering og efterfølgende informationer om de mere målrettede antibiotikabehandlinger og i modsætning til i dag, hvor kostbar tid ofte kan spildes med forsinket diagnosticering af såret, iværksætning af blodprøvetagning og undersøgelse af blodet for identificering af bakterievækstens art.

Dianova, der er et datterselskab under DTU, ser et stort potentiale i intelligente plastre. Og Jan Madsen, professor på DTU Compute og deltager i projektet, deler Winnie Edith Svendsens forhåbninger til plasteret.

 "Det er et super spændende projekt. Og vi er nu i færd med at digitalisere det, så det kan kommunikere til personalerne og så patienter kan få det med hjem i stedet for at ligge til overvågning på hospitalet,” forklarer professor Jan Madsen.

Det intelligente plaster er endnu ikke testet på mennesker og skal i første omgang testes overfor de mest relevante bakterier i sår som for eksempel stafylokok-infektioner. Infektion (Staphylococcus aureus) er en af de mest almindelige årsager til betændelse i sår.

Og flere læger har ifølge Jan Madsen allerede meldt sig som interesserede i at være med til afprøvningen af plasteret, som skal kunne understøtte tidlig diagnostik og korrekt behandling ved en stribe forskellige kliniske situationer fra operative sår på hospitalerne til komplicerede kroniske sår i hjemmet.

”Vi er så langt, at vi er ret så sikre på, at det vil virke. Og at man ikke behøver at åbne forbindingen for at kontrollere såret og således udsætte patienten for flere bakterier, rummer store perspektiver for bakteriespredning både på hospitaler og i patienternes hjem,” siger Jan Madsen.

Prototypen på det intelligente plaster skal ifølge planerne være klar til sommer, hvorefter teknologien skal modnes, så den kan afsættes til sundhedssektoren.