Jo tidligere diabetes-diagnose, des værre

Jo tidligere man får type 2-diabetes, des værre udvikler og manifesterer sygdommen sig i form af en højere risiko for dødelighed og hjerte-kar-sygdomme.

Det viser en ny australsk undersøgelse, hvor forskere fra Monash University i Melbourne har inddraget data fra 26 observationsstudier, der omfattede 1.325.493 individer fra 30 lande i Asien, Stillehavsområdet, Europa og Nordamerika i deres analyse.

"Tidlige og vedvarende interventioner for at forbedre blodsukkerniveauet og kardiovaskulære risikoprofiler hos dem med etableret type 2-diabetes og interventioner for at forsinke starten på type 2-diabetes hos dem med høj risiko er afgørende for at reducere dårligt helbred og dødelighed forbundet med sygdommen," pointerer forskerne anført af dr. Natalie Nanayakkara og professor Sophia Zoungas.

Ved hjælp af forskellige statistiske teknikker og computermodellering viste stigende alder ved diabetesdiagnose sig at være forbundet med en lavere risiko for dødelighed af alle årsager og makrovaskulær og mikrovaskulær sygdom. Hver et-årig aldersstigning ved diabetesdiagnose var forbundet med henholdsvis fire procent, tre procent og fem procent lavere risiko for dødelighed af hhv. alle årsager, makrovaskulær sygdom og mikrovaskulær sygdom efter justering for den aktuelle alder.

Forskerne siger, at selvom tidligere undersøgelser har vurderet virkningerne af alder ved diabetesdiagnose på diabeteskomplikationer, er resultaterne, der er offentliggjort i tidsskriftet Diabetologia, så vidt de ved den første systematiske gennemgang og metaanalyse, der undersøger sammenhængen mellem alder ved diabetesdiagnose og efterfølgende resultater.

"Personer, der er diagnosticeret med diabetes i en ældre alder, kan være mere tilbøjelige til at have akkumulerede ugunstige kardiovaskulære risikofaktorer sammenlignet med dem, der er diagnosticeret i en yngre alder. Da en højere alder er en stærk forudsigelse for kardiovaskulære komplikationer, trods den samme diabetesvarighed, vil personer, som er blevet diagnosticeret i en yngre alder, sandsynligvis have lavere absolut risici for død eller hjertekarsygdom. Over tid kan virkningerne af både aldring og sygdomsvarighed dog forstærkes, hvilket resulterer i for tidlige komplikationer og død hos personer, der er diagnosticeret med type 2-diabetes i en yngre alder."

Yngre patienter en væsentlig udfordring

For at illustrere dette, påpeger forskerne, at en person, der er diagnosticeret med type 2-diabetes i en alder af 30 år, vil have en lavere absolut risiko for komplikationer sammenlignet med en person, der er diagnosticeret i en alder af 50 år, men når de begge når 60 år, vil den person, der er blevet diagnosticeret i en yngre alder have en højere relativ og absolut risiko for komplikationer og død på grund af virkningerne af aldring, forstærket af virkningerne af længere diabetesvarighed.

"Således udgør yngre mennesker en væsentlig udfordring for klinikere og beslutningstagere, der skal være opmærksomme på disse kombinerede patologier for naturlig aldring og for tidlig vaskulær aldring forbundet med type 2-diabetes. Yderligere har personer diagnosticeret med type 2-diabetes i en yngre alder stadig potentialet til at udvikle komplikationer på et tidligere stadie af livet på et tidspunkt - i den arbejdsdygtige alder - hvor sådanne komplikationer er mere tilbøjelige til at forårsage større handicap og tab af produktivitet sammenlignet med personer, der er diagnosticeret i en ældre alder."

Forfatterne anerkender dog, at screening for og forebyggelse af diabetesrelaterede makrovaskulære komplikationer såsom hjerte-kar-sygdomme er særlig vigtig for ældre med diabetes, som har den højeste kortsigtede absolutte risiko, og at stigende alder fortsat er en af ​​de vigtigste risikofaktorer for udviklingen af ​​disse makrovaskulære komplikationer.

"Det er imidlertid også vigtigt at bemærke, at personer, der er diagnosticeret med diabetes i en yngre alder, har en længere levetidsrisiko for at udvikle signifikante komplikationer, hvorfor det er vigtigt at opnå et godt blodsukker og risikofaktorkontrol (såsom sund vægt og normalt blodtryk) er særlig vigtig i hele deres levetid," siger dr. Nanayakkara.

"Denne forskel i risiko mellem yngre og ældre med hensyn til absolut kontra levetidsrisiko ved type 2-diabeteskomplikationer bør måske anerkendes i retningslinjerne for diabetesstyring med øget promovering af screeningsprogrammer hos ældre med type 2-diabetes og en større vægt på forebyggende foranstaltninger for yngre mennesker med type 2-diabetes," siger hun og konkluderer:

"Bevidstheden om denne slet skjulte fare for yngre voksne diagnosticeret med type 2-diabetes bliver mere og mere vigtig, da nye diagnoser i denne yngre aldersgruppe fortsætter med at stige."