Proteinmarkør bedre end albumin til tidlig forudsigelse af nyresygdom

Det giver god mening at screene diabetespatienter for nyresygdomme med en urinmarkørprotein, snarere end den aktuelle løsning, måling af albumin i urinen. 

Det er hovedkonklusionen i det ambitiøse PRIORITY-studie, som torsdag blev præsenteret ved en session (S42) på EASD i Barcelona. Projektet, som har 17 internationale forskningsinstitutioner bag sig, er koordineret af Peter Rossing, professor og overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen, og han præsenterede også studiets hovedkonklusioner på sessionen på EASD. Morten Lindhardt, også fra Steno Diabetes Center Copenhagen, havde også et oplæg.

Arbejdet med studiet gik i gang i 2011, da et konsortium ansøgte om at få projektet finansieret af EU.

"Vi ville undersøge, om det gav mening at anvende en urinproteinmarkør til at screene for nyresygdom, snarere end måling af albumin i urinen," fortæller Peter Rossing. "Metoden havde vist lovende resultater og den kan tidligere end albumin vise, om der er sygdomsprogression. Men metoden behøvede et ordentligt og grundigt studie for at vise, om den fungerede."

Projektet fik ja, og der var kick-off på Steno Centret i København i 2012. "Det viste sig at være meget komplekst at få projektet koordineret og rettet til så det kunne leve op til EUs krav. Så det tog tid. Men det lykkedes, og der blev indrulleret 2000 patienter til studiet. Måling af albumin er ellers en god markør, og den er ovenikøbet billig, men desværre er skaden sket. Ved at måle på protein i urinen kan sygdomsprogression vise sig tidligere med mulighed for at komme i behandling og derved undgå skader.

Perspektivet ved proteinmarkøren rækker endnu videre end til nyresygdom. Måske kan den også anvendes som markør til åreforkalkning, hjertesvigt og iskæmisk hjertesygdom," siger Peter Rossing. 

"Metoden vil kunne give anledning til mere moderne personlig medicin, hvor vi kan sætte ind tidligere overfor højrisikogrupper," siger han. 

Oprindeligt skulle studiet også levere en løsning på de nyreudfordringer, markøren afslørede.

"Meningen var at sætte patienterne i behandling med spironolacton, som er kaliumbesparende og som blokerer aldosteron. Det er vigtigt. Med lille dosis kunne spironolacton beskytte nyrefunktionen. Men det kom vi ikke i gennem med, måske fordi mange af patienterne i studiet allerede var i behandling for deres cv-udfordringer. Nu skal arbejdet i gang med at optimere behandling, måske med SGLT-2 hæmmer eller GLP1 receptor agonister, eller kombinationer," siger Peter Rossing.   

I modsætning til måling af albumin, så er urinproteinmarkøren dyr. Den koster flere hundrede Euro, mens albuminmålingerne bare koster 30 kr. "Vi er i gang med at se på sundhedsøkonomien. Nok er metoden dyr, men den kan forhindre, at patienter skal i dialyse. Hvis man indregner livskvalitetgevinsterne, så kan det vise sig at være en god investering. Der er jo også et perpektiv i at metoden ikke bare kan udpege, hvem der skal i behandling, men også hvem der ikke skal i behandling.

Næste fase for konsortiet - og de nye danske Steno centre - kan være at undersøge, om metoden også kan forudsige progression af hjertesygdomme - og måske bedre end den aktuelle standard. Nu må vi se."