Mikromiljø omkring tumor afgørende for udvikling af galdeblærekræft

Dansk-amerikansk forskning viser, at sammensætningen af celler omkring tumor ser ud til at være afgørende for, hvordan galdeblærekræft udvikler sig – endog mere afgørende end genetiske mutationer. Resultaterne lægger op til, at man med mere målrettet behandling, vil kunne forbedre overlevelsen.

I et nyt studie, som for nylig er publiceret i tidsskriftet Journal of Hepatohology, har danske forskere fra Biotech Research and Innovation Center (BRIC) ved Københavns Universitet og amerikanske forskere fra National Institute of Health (NIH), Division of Cancer Epidemiology and Genetics i samarbejde undersøgt og sammenlignet tumorer fra 190 patienter med den sjældne og ofte aggressive kræftform galdeblærekræft. En kræftform, som der i dag kun findes begrænset viden om. Forskerne fandt en vigtig sammenhæng mellem mængden af effektive immunceller i det lokale nærmiljø omkring tumoren og patienternes overlevelse. Resultaterne tyder på, at kræfttumorernes omgivelser spiller en helt afgørende rolle for kræftcellernes udvikling. Mikromiljøet omkring tumor er således i højere grad end de genetiske mutationer afgørende for kræftens opståen og udvikling, siger Jesper B. Andersen, som er lektor ved BRIC og forskningsleder af studiet:

”Den viden, som vi har fået gennem studiet, kan fremadrettet få betydning for, hvordan man behandler patienter med galdeblærekræft, som ofte diagnosticeres sent i udviklingen, og hvor der er begrænsede eller ingen behandlingsmuligheder ud over palliativ kemoterapi. Med de resultater vi står med nu, har patienter med galdeblærekræft potentielt for første gang udsigt til en bedre overlevelse, fordi der med vores nuværende viden vil opstå mere målrettede behandlingsmuligheder, end man kan tilbyde patienterne i dag.”

Immunterapi kan være effektiv til visse patienter

De 190 patienter blev stratificeret ud fra 95 gener og inddelt i tre grupper afhængigt af molekylær subtype relateret til prognose, siger Jesper B. Andersen:

”Patienter i gruppen med bedst prognose ser ud til at have et bedre eller sundere mikromiljø. Dette er karakteriseret ved en bedre metabolisme og ved funktionelle T-celler i og omkring tumoren, hvilket antyder, at immunterapi kan være en behandling, som er særlig effektiv i den gruppe af patienter.”

I gruppen af patienter, hvor molekulære subtyper antyder en ringere prognose grundet tilstedeværelsen af immunhæmmende kræftceller og T-celle-dysfunktion, peger forskningen på, at lægemidler, som specifikt hæmmer MAPK eller TGFb-signalvejene kan have større effekt på overlevelsen end den palliative kemoterapi, som man i dag tilbyder patienterne. Forskerne identificerede desuden et nyt fusionsgen (TPPP:BRD9), kun fundet en enkelt gang tidligere hos en patient med småcellet lungekræft. Fusionsgenet viste sig primært til stede hos gruppen med god prognose, og dets rolle i galdeblærekræft er stadig ukendt.

Giftstoffer fra skimmelsvampe kan udløse kræft

I studiet fandt forskerne tegn på aflatoxiner fra skimmelsvampen Aspergillus flavus og Aspergillus parasiticus i arvemassen hos 39 ud af 92 patienter (42 procent). Aflatoxiner er giftstoffer fra skimmelsvampe, som kan findes i landbrugsprodukter som korn, majs og peanuts ligesom svampen også forefindes i urent drikkevand.

”Analyserne af patienternes tumorer viste tilstedeværelse af effekten af aflatoxiner i 50 procent af kræftcellerne. Det tyder på, at en tidlig molekylær påvirkning kan være en årsag til galdeblærekræftens opståen,” siger Jesper B. Andersen.

Data skal repliceres i flere patienter
Et kritisk næste skridt i forskningen bliver at finde ud af om karakteriseringen af patienternes tumorer kan repliceres i en anden gruppe af patienter med galdeblærekræft, siger Jesper B. Andersen:

”Hvis det er tilfældet, så er det stor chance for, at en gruppe af patienter vil have gavn af medicinsk behandling med immunterapi.”

Et andet område, som forskerne gerne vil se nærmere på, er hvorvidt patienter med galdeblærekræft har været udsat for aflatoxiner:

”Vi ved, at der hos nogle patienter med leverkræft er direkte spor af aflatoxiner, og at det kan være en udløsende faktor for den kræftform, men at aflatoxiner kan være en udløsende faktor for galdeblærekræft, er hidtil ikke dokumenteret.”