Ny rapport: Tusinder af danskere oplever diagnosefejl hvert år

Hvert år oplever danskere at få fjernet raske organer, få forkert medicin eller dø som følge af, at deres diagnose overses, forsinkes eller stilles forkert. Ny skræmmende rapport har kortlagt omfanget.

En 27-årig mand har åndenød og smerter i brystkassen, når han trækker vejret. Han henvender sig til lægevagten og henvises til røntgen.

Lægerne kan ikke se noget.

Dagen efter går manden til egen læge, nu har han smerter ved brystkassen, men ikke længere åndenød.

Lægen kan ikke se noget.

En uge senere går manden igen til egen læge. Han puls er hurtig, og han bliver let forpustet, han er rød i halsen og har infektionstal på 69.

Lægen vurderer, at det må være influenza.

Dagen efter dør den 27-årige.

Han bliver obduceret, og af obduktionserklæringen fremgår det, at dødsårsagen er tilstopning af lungepulsåren med løsrevne blodpropmasser fra højre bens blodårer. Mandens far havde også haft en blodprop i benet og havde arvelig Leiden V faktor-sygdom.

Sagen er at læse i en ny, skræmmende rapport fra Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der har kortlagt omfanget af diagnosefejl. Opgørelsen dækker over 100.000 sager siden 2008 og frem til i dag.

Hvert år er der 63 lignende sager som sagen om den 27-årige mand. 63 danskere dør hvert år som følge af diagnosefejl, hvor diagnosen enten overses, forsinkes eller stilles forkert.

Mørketal

Den nye rapport ”Veje til bedre diagnoser” bygger på alle de sager, hvor der er udbetalt erstatning de seneste ti år, og det reelle antal af patienter, der hvert år dør som følge af diagnosefejl kan derfor være højere, da det langt fra er alle, som søger erstatning, hedder det i rapporten. Der er et stort mørketal. Et gæt i rapporten er, at der er to-ti gange flere tilfælde af erstatningsberettigede diagnosefejl end de ca. 763 sager, der anerkendes hvert år. Det vil altså sige, at der kan være mellem 1500-7500 danskere, som hvert år oplever erstatningsberettigede diagnosefejl.

En gennemgang af 213 af sagerne viser, at det er i starten af forløbet, det typisk går galt, fortæller speciallæge, ph.d. Eva Benfeldt, der er en af de tre læger, der har gennemgået sagerne og været med til at skrive rapporten:

”Det er i den indledende fase, hvor man lytter til patientens historie, undersøger patienten og måske bestiller de første undersøgelser, det oftest går galt. Ud fra de oplysninger vi har haft adgang til, kan vi ikke fastslå præcis, hvorfor fejlene sker. Men faktorer som tidspres, mangelfuld kommunikation mellem patient og læge, manglende adgang til kollegial sparring eller manglende inddragelse af patientens pårørende er alle gode bud. Et mønster, vi har observeret i sagerne er, at ét symptom kan ”skygge for” andre symptomer, både ved akutte tilskadekomster og ved mindre typiske sygdomspræsentationer med flere symptomer, f.eks. i almen praksis," siger Eva Benfeldt.

Fik fjernet rask nyre

Af de 213 sager, som er gennemgået, er der 17 sager, hvor fejldiagnosen har resulteret i overflødig behandling, herunder overflødig operation. En patient er f.eks. blevet behandlet med Parkinsonmedicin i en årrække, inden det blev klarlagt, at han ikke havde Parkinson. En patient fik fjernet en nyre, da man fejlagtigt mistænkte cancer. Det viste sig at dreje sig om en infektion, og der var ikke taget biopsi inden operationen. Andre eksempler på operationer, gennemført på fejlagtig diagnose, er en brokoperation, fjernelse af en testikel, en operation på et raskt knæ, en hjerneoperation og en operation for grøn stær.

Ca. en tredjedel (31,2 procent) af alle sager med diagnosticeringsfejl vedrører læsioner; specielt skader på hånd og håndled. Ca. en femtedel (21,7 procent) vedrører kræft, hvor den hyppigste anerkendte kræftform er brystkræft. Den tredjestørste sygdomsgruppe er knogler, muskler og bindevævssygdomme, der udgør ca. en tiendedel (10,9 procent) af alle sager med diagnosticeringsfejl, hvor det især er diskusprolaps, der fejldiagnosticeres.

Rapporten viser også, at diagnosefejl er involveret i godt hver fjerde anerkendte patientskade i Patienterstatningens erstatningssager. Af dem stammer omkring 70 pct. fra de offentlige sygehuse og 18 pct. fra almen praksis.

Løsningsforslag

I forbindelse med arbejdet med rapporten er resultater og temaer drøftet med en række fagpersoner, interessenter og patienter, som er kommet med bud på løsningsforslag. Forslagene går fra at styrke samtalen mellem patient og læge til mere IT-understøttelse i den diagnostiske proces, brug af kunstig intelligens og træning af læger og andre sundhedsprofessionelle i den diagnostiske proces.

I Patienterstatningen glæder direktør Karen-Inger Bast sig over, at data fra erstatningssager bruges til læring:

” Det er menneskeligt at fejle, men vi skylder både patienter og sundhedspersonalet, at forløb, hvor patienter har fået skader, bruges til læring. Erstatningssagerne kan aldrig stå alene, men de kan være pejlemærker for mulige indsatsområder, ligesom de kan bidrage til at sige noget om forekomsten af skader,” siger hun.

Projektet har fået økonomisk støtte af midler fra Helsefonden.

 

 


Fakta: Store erstatninger

  • Årligt er der ca. 760 personer, der får erstatning for skader som følge af fejldiagnosticering - heraf ca. 63 personer, der dør som følge af patientskaden. Gennemsnitsalderen ved følgedød er 55 år.
  • Erstatningen i anerkendte sager efter diagnosticeringsfejl er store; i gennemsnit ca. 248.000 kr., når der ikke er følgedød og ca. 811.000 kr. i gennemsnit, når diagnosticeringsfejlen resulterer i patientens død.
  • Samlet er der i 10-årsperioden 2009 – 2018 udbetalt ca. 2 1⁄4 mia. kr. i erstatning i sager med diagnosticeringsfejl.
  • I alt har Patienterstatningen i denne 10-årsperiode afgjort 13.000 sager, der involverer en diagnosticeringsfejl, hvoraf 7.600 er anerkendt.
    Kilde: Rapporten ”Veje til bedre diagnoser”