Brutal fyring af Fredberg rammer hospitalsledelse som en boomerang

- først med nyheder om afdækning af sygdomme

Flere kræftpatienter vil have gavn af upfront gensekventering

ESMOHvilke kræftpatienter vil især have gavn af Next Generation Sequencing (NGS)? Dette spørgsmål besvares i et systematisk review publiceret af ESMO Precision Medicine Working Group i Annals of Oncology lige op til kongressen.

Reviewet bør medtages i overvejelserne om en dansk strategi for personlig medicin, siger Morten Ladekarl, overlæge og klinisk professor i onkologi ved Aalborg Universitetshospital.

NGS gør det muligt at sekventere et stort panel af gener på kort tid. Teknologien har vundet bredt indpas, men der foreligger fortsat ingen formelle retningslinjer for, hvordan NGS bør anvendes i onkologisk praksis. Med det systematiske review tager ESMO det første skridt i retning af at udarbejde sådanne retningslinjer.

"Inden for de fleste kræftdiagnoser bærer arbejdet med personlig medicin præg af at befinde sig i et stadie mellem forskning og klinisk implementering. Derfor falder retningslinjerne fra ESMO på et tørt sted. De er gode at læne sig op ad og blive inspireret af i forhold til at vurdere, hvilke kræftpatienter, som er bedst tjent med at få sekventeret deres gener, og hvilke mutationer, vi især skal holde øje med," siger Morten Ladekarl.

Rutinemæssigt NGS på NSCLC

Baseret på den foreliggende evidens anbefaler ESMO rutinemæssig brug af store multigene panelanalyser på tumor-samples fra ikke-planocellulær, ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), prostatakræft, ovariekræft og kolangiokarcinom. I tyktarmskræft kan NGS anvendes som et alternativ til PCR, lyder det. 

"Personlig medicin har især vist sin værdi ved ikke-planocellulær NSCLC. I Danmark – ligesom i de fleste andre lande – tilbydes disse patienter gensekventering, men oftest med mindre paneler. Rutinemæssig NGS ved kolangiokarcinom bør vi også overveje. Det er en patientgruppe med få behandlingsmuligheder, og de har relativt hyppigt targeterbare mutationer, hvorfor det giver god mening at sekventere denne patientgruppe upfront. Andre studier har vist samme tendens ved visse sjældne kræftformer som karcinomer i duodenum og tyndtarm, som de ikke har omtalt i retningslinjerne," siger Morten Ladekarl.   

Han tilføjer:

"Som det ser ud i dag, vil vi typisk først tilbyde patienter med kolangiokarcinom sekventering sent i forløbet, når alle andre behandlingsmuligheder er opbrugt. Hvis strategien med personlig medicin for alvor skal give mening, så er det værd at overveje, om vi ikke skal rykke sekventeringen frem tidligt i forløbet." 

Praksis på danske hospitaler

Strategien om at sætte tidligere ind med NGS er, ifølge Morten Ladekarl, også relevant inden for andre kræftdiagnoser end kolangiokarcinom.

"Vi skal nok i det hele taget overveje at inddrage de relevante patienter i NGS-protokoller tidligere, da det giver os mulighed for at finde patienter med targeterbare mutationer og tilbyde dem en effektiv behandling på et tidligere tidspunkt i forløbet – og ikke først, når det nærmest er for sent. Cost-benefit er dog en udfordring, da de mutationer vi i dag kan behandle targeteret, er sjældne ved de fleste almindelige kræftsygdomme," siger han.

I de nye retningslinjer anbefaler ESMO, at off-label brug af lægemidler på baggrund af en NGS udelukkende bør finde sted i regi af en protokol. ESMO opfordrer europæiske universitetshospitaler til at bruge NGS som et redskab til at screene for patienter, der opfylder inklusionskriterier i kliniske studier, samt til at fremskynde udviklingen af nye lægemidler.

"Det er også den praksis vi stiler mod i Danmark, så her er vi godt med på vognen," konkluderer Morten Ladekarl.