Fejldiagnoser har kostet 502 mio. erstatningskroner over fem år

Dansk Selskab for Patientsikkerhed er i færd med at lægge sidste hånd på et stort analysearbejde, som identificerer diagnosefejl og giver bud på, hvordan sundhedsvæsnet fremover kan blive bedre til at stille den korrekte diagnose fra starten.

For sent stillede diagnoser, forkerte diagnoser, oversete diagnoser eller manglende diagnoser... Alt sammen facetter af det samme problem: Fejldiagnosticering, der er den hyppigste årsag til udbetaling af patientskadeerstatninger, og som for eksempel har betydet 3.541 patienter over en femårig periode har fået udbetalt i alt 502 millioner kroner i det danske sundhedssystem. Af fejlene stammer omkring 70 procent fra de offentlige sygehuse og 18 procent fra almen praksis ifølge Patienterstatningen.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed, som vurderer, at forkerte diagnoser ikke altid har fået tilstrækkelig opmærksomhed i det danske sundhedsvæsen, påpeger, at diagnosefejl er involveret i godt hver fjerde anerkendte patientskade i Patienterstatningens erstatningssager. Selskabets direktør, Inge Kristensen, siger således om rapporten, som kommer i løbet af efteråret:

"Manglende, forkerte og forsinkede diagnoser er et stort og til dels overset patientsikkerhedsproblem, som vi nu har haft mulighed for at kigge nærmere på, både i form af data fra Patienterstatningen og via workshops, en session på Patientsikkerhedskonferencen og input fra vores bestyrelsesmedlemmer og patienter.”

Ulrich Fredborg, professor, ledende overlæge på Regionshospitalet Silkeborgs Diagnostisk Center, hvor fokus er på at skabe hurtige og effektive udredningsforløb og således fastslå den rigtige diagnose, er helt enig med Inge Kristensen:

”Diagnosefejl er et stort problem både i primærsektoren og på hospitalerne. Det er jo ikke fordi, vi læger ikke tænker på vigtigheden, for det gør vi. Vi ved hver gang, at det er én af de ting som vi skal gøre rigtigt, men alligevel går det for ofte galt.” 

Men det er ikke kun i Danmark, at der nu er ved at komme opmærksomhed på diagnosefejl som et stort og – indtil nu – ret overset problem for patientsikkerheden. I 2015 udgav Institute of Medicine rapporten Improving Diagnosis in Health Care, der præsenterer diagnosefejl som et stort problem:

”Ca. fem procent af voksne ambulante patienter i USA er ude for en forsinket eller forkert diagnose, obduktioner tyder på, at diagnostiske fejl er ansvarlige for ca. 10 procent af patientdødsfald, og journalgennemgange viste, at diagnosefejl er ansvarlig for op til 17 procent af utilsigtede hændelser på hospitaler.”

En anden amerikansk opgørelse offentliggjort i 2017 viser, at når amerikanske patienter klager og får udbetalt erstatning, er det i 22 procent af tilfældene med baggrund i diagnosefejl, som er hyppigere forbundet med invaliditet eller død end andre typer af klager. Og senest i juli i år udgav Johns Hopkins Medicine i Baltimore så en analyse som fastslog:

”Fejldiagnoser er den mest hyppige medicinske fejl og den mest alvorlige. Mellem 40,000 og 80,000 dødsfald i USA kan tilskrives diagnosefejl hvert år,” skriver førsteforfatter, læge og direktør, David Newman-Toker, Johns Hopkins Armstrong Institute Center for Diagnostic Excellence. Undersøgelsen, som er offentliggjort i det medicinske tidsskrift Diagnosis, konstaterer desuden, at det især er patienter med infektioner som fører til sepsis, cancer og hjertekarsygdomme, der rammes af fejldiagnostik. Og de tre lidelser, som forfatterne kalder for ’De tre Store’ , udgør næsten tre ud af fire af de samlede diagnosefejl - og mere end en tredjedel af disse diagnostiske fejl førte til livsvarig invalidering eller død for patienterne.

Ifølge David Newman-Toker, vil halvdelen af de årlige amerikanske dødsfald på grund af diagnosefejl kunne elimineres, hvis samfundet giver problemet en større opmærksomhed og ønsker at handle herpå i form af tilskrivning af relativt få ekstra resourcer.  I Dansk Selskab for Patientsikkerhed håber direktør Inge Kristensen også på, at den kommende rapport vil skabe incitament blandt sundhedsvæsenets beslutningstagere, ledere og medarbejdere til at arbejde for en mere sikker diagnoseproces og derved komme til at gøre en positiv forskel:

”Vores ambition med analysen er at give et bud på hyppigheden af diagnosefejl og pege på mulige mønstre, årsager og løsninger. Formålet er at bringe ny viden i spil, sætte fokus på diagnosefejl og skabe incitament blandt sundhedsvæsenets beslutningstagere, ledere og medarbejdere til at arbejde for en mere sikker diagnoseproces, siger hun. 

Patienterstatningen vurderer i en rapport, at mange diagnosefejl blandt danske patienter kunne have været undgået, da de skyldes organisationssvigt indenfor sundhedsvæsenet. En holdning som overlæge Ulrich Fredberg støtter op omkring:

”Vi skal blive bedre til at arbejde tværfagligt. På hospitalerne skal vi have styrket de tværfaglige fora, så der kommer flere ekspertøjne inden for en bred vifte af specialer og afdelinger, og dermed et bredere syn på hver gang. Vi skal have bedre daglig supervision i vores ambulatorier", siger han og uddyber:

"Og så skal de praktiserende læger have en meget mere smidig og hurtig adgang til hospitalernes apparatur og analyser, så de lynhurtigt kan få undersøgt deres patienter for muligvis urovækkende symptomer. Initiativer, som vi har haft glæde af i Diagnostisk Center.”

Analysen, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Patienterstatningen er i gang med er delvist støttet af en bevillig fra Helsefonden.