Brutal fyring af Fredberg rammer hospitalsledelse som en boomerang

- først med nyheder om afdækning af sygdomme

Sundhedseksperter trækker sig fra advisory board i protest mod Fredbergs fyring

En stribe af nogle af det danske sundhedsvæsens fremmeste eksperter trækker sig fra et advisory board tilknyttet Diagnostisk Center i Silkeborg. Det sker i protest mod fyringen af ledende overlæge ved Diagnostisk Center, Ulrich Fredberg.

Forretningsudvalget i Region Midtjylland, som mandag holder ekstraordinært møde om sagen, har forud for mødet fået en række udtalelser - bl.a. en udtalelse underskrevet af Morten Freil, direktør for Danske Patienter, Jes Søgaard, direktør og professor, Kjeld Møller Pedersen, professor, Frede Olesen, professor emeritus, Leif Vestergaard Pedersen, medlem af Etisk Råd og tidligere formand for Kræftens Bekæmpelse og Peter Vedsted, cheflæge og professor.

Alle træder de nu tilbage fra det advisory board, som har været tilknyttet Diagnostisk Center i Silkeborg, meddeler de. Også formanden for PLO, Christian Freitag, trækker sig, men har ikke skrevet under, fordi han ikke har kunnet nå at få spørgsmålet drøftet i PLO ´s  bestyrelse.

”Det har næppe noget formål at fortsætte med et advisory board, som var Ulrich Fredbergs ide som et forum for fordomsfri sparring omkring fornyelser i det danske sygehusvæsen. Ulrich Fredberg vil blive savnet som fornyende kraft,” skriver gruppen.

”Det kommer derfor som en beklagelig overraskelse, at Ulrich Fredberg er indstillet til afskedigelse. Og også stor fortrydelse, da vi frygter, at det vil få negative konsekvenser for dansk kræftudredning og -behandling og ikke mindst for danske lungekræftpatienter,” skriver de.

Ulrich Fredberg blev fyret i sidste uge, bl.a han havde fortsat med at tilbyde praktiserende læger lavdosis CT skanning af de af deres patienter, som ikke umiddelbart faldt ind under lungekræftpakken, men hvor de praktiserende læger alligevel ikke helt kunne afvise, at patienten havde lungekræft.

De nu tidligere medlemmer af advisory boardet skriver i deres fælles udtalelse, at de som medlemmer af advisory board er bekendte med, at der er en faglig uenighed om udredning af patienter i den store gruppe af patienter, hvor den praktiserende overvejer forskellige diagnoser, herunder lungekræft.

”En mistanke er en mistanke, synes de speciallæger, der udarbejder retningslinjerne at tænke. Det kan ikke gradbøjes! Fra bl.a. vores løbende arbejde i advisory board ved vi, at virkeligheden i almen praksis er en anden. For henvisende speciallæger i almen medicin er opgaven at finde én med lungekræft om året blandt alle de tusinder af kontakter. Vi ved fra forskningen, at kun 25 % af alle lungekræftpatienter kan henvises direkte til lungekræftpakken. Resten skal komme via andre ruter, og det er her man i hele verdenen fortsat benytter røntgen af thorax – bare ikke i Silkeborg. Her har et fokus været at hjælpe almen praksis mest muligt og dermed patienterne,” hedder det i udtalelsen.

Region Midtjylland har kritiseret Ulrich Fredberg bl.a. for ikke at have skaffet den nødvendige forskning af resultaterne for lav dosis CT. Gruppen af sundhedseksperter kritiserer derimod Region Midtjylland.

"Hvorfor har regionen som driftsherre og medpart i og værtsrolle for RKKP (regionernes kliniske kvalitetsudvalingsprogram, red.) ikke sørget for at få spørgsmålet om denne mellemgruppe af patienter afklaret i et nationalt perspektiv? Eller anmodet Sundhedsstyrelsen om at få det gjort? Herunder fået iværksat en udredning af opnåede resultater i Diagnostisk Center Silkeborg i forhold til andre centre i Danmark, når man tilsyneladende ikke har tillid til den videnskabelige aktivitet? Vi beklager, at det skal gå ud over danske patienters udredning og dermed deres prognose og at dette ser ud til at tilsidesætte grundlæggende viden om det samlede diagnostiske forløb af kræft i et samarbejdende sundhedsvæsen. Hvorfor skal bureaukrati igen stå i vejen for patienternes bedste?" hedder det i udtalelsen.

  

Udtalelsen kan læses i sin helhed her:

København, maj 2020

Kære medlemmer af forretningsudvalget i Region Midtjylland

Vi har i dagspressen set forlydender om, at chefen for Diagnostisk Center (DC), ledende overlæge Ulrich Fredberg, er indstillet til afskedigelse og at Forretningsudvalget i Regionsråd for Region Midtjylland mandag den 4. maj skal tage stilling til denne indstilling. 

Vi har i flere år været medlemmer af Advisory Board for DC og har således fulgt centrets virke og ret enestående resultater, nationalt som internationalt. Det har været berigende at være medlem af Advisory Board og deltage i drøftelsen af de mange initiativer centrets har igangsat i tidens løb. 

Det kommer derfor som en beklagelig overraskelse, at Ulrich Fredberg er indstillet til afskedigelse. Og også stor fortrydelse, da vi frygter, at det vil få negative konsekvenser for dansk kræftudredning og -behandling og ikke mindst for danske lungekræftpatienter.

Vi kender ikke den fulde baggrund for beslutningen om indstillingen. Vi forstår, at det har rod i Centrets praksis med at bruge lavdosis CT skanning i stedet for røntgen af thorax for henviste patienter, hvor lungecancer ikke er den primære henvisningsgrund. Vi ved fra forskningen, at mindst en tredjedel af lungekræftpatienter skal findes blandt de mange, der går til egen læge med vage symptomer.  

Alle er enige om, at røntgen af thorax er mindre velegnet til at detektere lungecancer end lavdosis CT skanning, idet der er 4-5 gange så mange falsk negative ved røntgen. Alle ved også, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer for udredning af patienter henvist med mistanke om lungecancer siger, at der skal bruges fuld CT skanning med kontraststof som filterfunktion inden lungekræftpakken. 

Vi er som medlemmer af Advisory Board bekendte med, at der er en faglig uenighed om udredning af patienter i den store gruppe af patienter, hvor den praktiserende overvejer forskellige diagnoser, herunder lungekræft. En mistanke er en mistanke, synes de speciallæger, der udarbejder retningslinjerne at tænke. Det kan ikke gradbøjes!

Fra bl.a. vores løbende arbejde i Advisory Board ved vi, at virkeligheden i almen praksis er en anden. For henvisende speciallæger i almen medicin er opgaven at finde én med lungekræft om året blandt alle de tusinder af kontakter. Vi ved fra forskningen, at kun 25% af alle lungekræftpatienter kan henvises direkte til lungekræftpakken. Resten skal komme via andre ruter og det er her man i hele verdenen fortsat benytter røntgen af thorax – bare ikke i Silkeborg. Her har et fokus været at hjælpe almen praksis mest muligt og dermed patienterne. 

Skal patientens egen læge så henvise til almindelig udredning med røntgen af thorax eller til en kræftpakke med fuld CT med de omkostninger, det kan have for sundhedsvæsen og patient? I de tilfælde hvor lægen er i tvivl, hvor patienten ikke lige passer til vores kasser?

Det var netop for disse patienter, at Silkeborg Centret udviklede en praksis med lavdosis CT frem for røntgen af thorax. Det er klart bedre end røntgen af thorax, men naturligvis ikke en erstatning for kontrastforstærket  CT af thorax og øvre abdomen som også har til formål at se efter metastaser af cancer. 

Vi kan naturligvis ikke vide, om det var og er denne praksis, som har gjort at Silkeborg Centret i en årrække har fundet lungekræftpatienterne i et mindre fremskredent stadie end andre centre, således at deres behandlingsprognose er forbedret. Vi har dog set hypotesegenererende data, der klart har antydet, at der burde iværksættes nationale koordinerede og kontrollerede studier.

Som Advisory Board har vi støttet denne praksis i Silkeborg Centret. Samtidig har det undret ja bekymret os, at Sundhedsstyrelsen og regionen som driftsherre ikke fik disse spørgsmål udredt ordentlig. 

Hvorfor har regionen som driftsherre og medpart i og værtsrolle for RKKP ikke sørget for at få spørgsmålet om denne mellemgruppe af patienter afklaret i et nationalt perspektiv? Eller anmodet Sundhedsstyrelsen om at få det gjort? Herunder fået iværksat en udredning af opnåede resultater i Diagnostisk Center Silkeborg i forhold til andre centre i Danmark, når man tilsyneladende ikke har tillid til den videnskabelige aktivitet?

Vi beklager, at det skal gå ud over danske patienters udredning og dermed deres prognose og at dette ser ud til at tilsidesætte grundlæggende viden om det samlede diagnostiske forløb af kræft i et samarbejdende sundhedsvæsen. Hvorfor skal bureaukrati igen stå i vejen for patienternes bedste?

Det har næppe noget formål at fortsætte med et Advisory Board, som var Ulrich Fredberg ide som et forum for fordomsfri sparring omkring fornyelser i det danske sygehusvæsen. Ulrich Fredberg vil blive savnet som fornyende kraft.

Vi trækker os hermed alle som medlemmer af Advisory Board. Christian Freitag er også medlem af AB, men har ikke kunnet nå at få spørgsmålet drøftet i PLO bestyrelsen og kan derfor ikke underskrive. 



Morten Freil, direktør

Frede Olesen, professor emeritus

Kjeld Møller Pedersen, professor

Leif Vestergaard Pedersen, medlem af Etisk Råd

Jes Søgaard, direktør og professor

Peter Vedsted, cheflæge og professor