Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

- først med nyheder om afdækning af sygdomme

Ny billeddiagnostisk metode kan spotte kræft i leveren tidligere

En ny superfølsom scanningsmetode kan finde tumorer i leveren langt tidligere, end det er muligt i dag. Metoden har høj specificitet, og det betyder, at lægerne desuden vil være i stand til at bedømme, hvilken type kræft det drejer sig om.

I dag findes der ingen radiologiske undersøgelser, der er præcise eller følsomme nok til at kunne opspore helt små kræfttumorer i leveren. Men på Aarhus Universitetshospital (AUH) afprøver forskere nu en ny ultra-følsom MR-billeddiagnostisk teknik, der i kombination med kunstig intelligens kan hjælpe lægerne med at diagnosticere leverkræft mere præcist og tidligere, end det lader sig gøre i dag.

”Vi benytter os af et ufarligt kontraststof – et naturligt forekommende stofskiftestof –, der er mere end 20.000 gange forstærket i forhold til de konventionelle MR-metoder. Derfor kan det lade sig gøre med langt større nøjagtighed at overvåge, hvordan selv meget små tumorer optager og omsætter stofskifte-stoffer, et såkaldt kræft-stofskifte-fingeraftryk. Stofskifte-fingeraftrykket er markant anderledes i kræftceller end i normalt væv,” siger lektor Christoffer Laustsen fra Aarhus Universitet, der står i spidsen for forskningsprojektet.

En metode med høj specificitet

Med den nye scanningsmetode er det muligt at scanne patienten flere gange og meget hurtigt efter hinanden. Det er det, fordi man her benytter et kontraststof, som er et stofskiftestof, der findes i kroppen i forvejen. Derudover har metoden også en høj specificitet.

”Ud over at differentiere kræftceller fra normale celler, er metoden også i stand til at kende forskel på de forskellige typer af kræftceller. Altså er det muligt langt mere præcist at fastlægge, hvilken type kræft, det drejer sig om, og på den måde vil det være muligt at skræddersy behandlingen til den enkelte patient,” siger Christoffer Laustsen

Cutting edge teknik og forskning

De data, der bliver genereret, er fem-dimensional. Det giver en unik mulighed for at inkludere avancerede kunstig intelligens-metoder til fuldautomatisk at afkode den enorme mængde data, som kan give lægerne et brugbart svar.

Metoden benyttes kun på 12 centre i verden, så der er, ifølge Christoffer Laustsen, tale om cutting edge teknik og forskning. Han pointerer, at projektet er et proof of principle projekt, og at der skal flere storstilede studier til, førend teknikken kan udbredes til at være standard i klinikken.

”Langt flere patienter skal scannes med den nye metode, så der er et stykke vej igen. Vores mission med forskningsprojektet er først og fremmest at bevise, at teknikken og metoden virker.”