Brutal fyring af Fredberg rammer hospitalsledelse som en boomerang

- først med nyheder om afdækning af sygdomme

Apopleksi-patienter screenes for søvnapnø: Effekten kan være enorm

Søvnforskere på Rigshospitalet og på Herlev Hospital har indledt en forsøgsvis screening af apopleksi-patienter for søvnapnø.

Internationale studier viser nemlig, at op til 60 procent af apopleksi-patienterne lider af søvnapnø uden selv at være klar over det – og behandlingen af lidelsen kan beviseligt både bedre deres rehabilitering og mindske deres risiko for nye blodpropper og for død.

Professor ved Dansk Center for Søvnmedicin, Poul Jennum kalder det for et ’rigtigt Kinder-æg,’ hvis man kan lykkes med at få sat mennesker med søvnsygdomme i behandling: Man kan, understreger han, hente gevinst i forhold til effekt af rehabilitering, og på både den korte og den lange bane kan man spare liv og kroner og ører. Blandt andet viser flere internationale studier, at man kan modvirke sekundære komplikationer efter apopleksi ved behandling af søvnapnø. På Rigshospitalet og Herlev Hospital er Poul Jennum derfor sammen med kollegerne ved Dansk Center for Søvnmedicin nu i gang med et studie, hvor de screener apopleksi-patienter for søvnapnø. Indtil videre er 1500 patienter screenet det seneste halvandet år. 

Patienterne er interesserede og motiverede

Det sker på baggrund af en særlig bevilling fra regionerne, og de foreløbige data af det danske screenings-forsøg ser ud til at være entydige i forhold til effekten af rehabilitering, pointerer Poul Jennum:

”Data viser, at screening meget nemt kan indføres, og selvom patienter har følger efter deres apopleksi, er det muligt at undersøge og behandle dem, så de opnår effekt af behandlingen med en succesrate, der er meget lig patienter, som ikke har pådraget sig apopleksi.” Forventningerne hos Poul Jennum og hans kollegaer var, at det kunne blive et vanskeligt projekt at få patienterne med på – men de bange anelser er blevet gjort til skamme:

”Patienterne er både motiverede og interesserede i at blive både screenet og behandlet for deres søvnapnø til trods for, at de er alvorligt syge og derfor ikke har så meget overskud. De følger desuden behandlingen rigtig godt. I Danmark bliver apopleksi-patienter effektivt behandlet i akut-fasen, men hos os følger vi patienterne over længere tid, og vi oplever, at de udtrykker taknemmelighed over den opfølgning, de får. Vi kan naturligvis ikke fjerne deres meget alvorlige sygdom, men vi kan mindske deres senfølger og handicap - og vi kan være med til at forhindre nye apopleksier og spare liv.”

Undren over manglende lydhørhed

Man ved, at søvnsygdomme uden behandling øger risikoen markant for adskillige andre alvorlige sygdomme som for eksempel blodpropper i hjernen, hjertekar-sygdomme og diabetes. Internationale studier viser eksempelvis, at af de, der får en blodprop i hjernen, så har 70 procent søvnapnø. Studierne viser også, at svær søvnapnø øger risikoen for en blodprop i hjernen med helt op til 90 procent, ligesom det øger risikoen for hjertesygdom med 50 procent og risiko for leddegigt med 40 procent. Desuden ved man, at forstyrret søvn og døgnrytmeforstyrrelser er en tidlig og forholdsvis sikker markør for anden sygdom.

Både kroppen og hjernen lider ved søvnapnø og andre søvnsygdomme: Der sker voldsomme ændringer i hjernens iltforsyning. Hjertet tager skade, og blodtrykket bliver hårdt belastet. Men søvnapnø og andre søvnsygdomme er, pointerer Poul Jennum, ikke bare relativt nemme at screene for. I mange tilfælde er de også mulige at behandle uden de store omkostninger. Det undrer ham derfor, at der ikke er mere lydhørhed for problemet.

”At stille en diagnose på søvn-området koster mellem 4.000 og 12.000 kr. En CPAP-behandling koster blot mellem 1.500 og 2.000 kr. det første år, og selv de dyreste og mest komplekse apparater koster højst 8.000 kr. Men effekten af screening kan være enorm, fordi man utvivlsomt sparer mange indlæggelser og behandlinger på eksempelvis både hjerte- og diabetes-området ved at behandle en sygdom som søvnapnø.”

Klar sammenhæng mellem søvnapnø og hjertekar-sygdomme

Poul Jennum ville også gerne have lov til at screene hjertepatienterne, men endnu har kardiologerne ikke været voldsomt interesserede, fortæller han:

”Det skyldes formentlig, at der er har været mange andre positive resultater i kardiologien. Men flere studier har vist, at der er en meget tæt kausal sammenhæng mellem søvnsygdomme og hjertekar-sygdomme.” Poul Jennum er derfor også overbevist om, at kardiologien også får mere fokus på, at søvnsygdomme kan spille ind på udviklingen af alvorlige hjertekar-lidelser.

Alle apopleksi-patienter har krav på at blive screenet og behandlet
De data, som forskerne begynder at få et overblik over, bliver lige nu samlet i en kvalitetsdatabase og videregivet til regionerne. Poul Jennums klare ambition er, at næste skridt bør være, at screening udbredes til at omfatte apopleksi-patienter i hele landet:

”Alle apopleksi-patienter, ikke blot dem i Region Hovedstaden, har krav på at blive screenet og behandlet for søvnapnø. Det betaler sig på alle måder at behandle for søvnsygdomme: Effekten af behandlingen målt på patienternes livskvalitet og de afledte sociale konsekvenser alene er åbenlys.”