Enige patientforeninger: Lungekræftscreeninger bør sættes i gang nu

De tre patientforeninger, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen og Patientforeningen Lungekræft er enige om, at tiden er moden til, at det danske sundhedsvæsen bør begynde at screene udvalgte grupper for lungekræft trods bekymringer for falsk positive.

Denne enighed opstod ved et arrangement på det netop overståede Folkemøde på Bornholm.

Blandt fortalerne for en snarlig beslutning om at iværksætte screeninger indenfor et kortere tidsrum er blandt andre, tidligere hospitalsdirektør, nu bestyrelsesformand i Lungeforeningen, Torben Mogensen:

”Undersøgelser viser, at screening kan reducere dødeligheden med 20 procent. Men da der med de nuværende scanningsmetoder er en betragtelig risiko for falsk positive, skal vi nøje afgrænse målgrupperne for screening. På et tidspunkt vil der komme andre mere sikre metoder, men indtil da er vi nødt til at redde dem, vi kan ved hjælp af CT-scanninger så vi kan få fremrykket diagnosetidspunkterne,” siger Torben Mogensen, der vurderer, at screeninger for udvalgte patientgrupper bør kunne starte om et år eller måske to. 

Også formand for patientforeningen Lungekræft, Lisbeth Søbæk Hansen, mener, at tiden er inde, og at det derfor kun kan gå for langsomt at træffe en beslutning herom. 

”Jo hurtigere vi kan komme i gang des bedre, for vi oplever for mange patienter, der kommer for sent til behandling, så lad os se at komme i gang,” siger Søbæk Hansen, der er mindre bekymret for mulige falsk positive og derfor gerne ser iværksættelse af deciderede screeningsbusser rundt i landet.

I Kræftens Bekæmpelse er direktør, Jesper Fisker, enig i, at tiden for screening for lungecancer er ved at være moden.

 ”Lungecancer er en sygdom med en meget dårlig prognose, og det bliver ikke bedre, hvis vi ikke får patienterne diagnosticeret tidligere, og her kan screening af visse målgrupper blive én af flere veje til en bedre overlevelse”, siger Fisker, der dog mener, at der skal mere viden til, førend screeningerne skal udrulles nationalt.

Den hidtidige metode til opsporing af lungekræft har i en årrække været røntgenundersøgelser af brystkassen. Men disse er bevist ikke at være tilstrækkelig følsomme til at opdage sygdommen tidligt, og det har derfor indtil for få år siden været frarådet at udføre screening for lungekræft. Men gennem de seneste 10 år er en særlig screeningsmetode til opsporing af lungekræft blevet afprøvet ved hjælp af Lav Dosis Spiral CT-scanning, hvor hele brystkassen scannes i løbet af 10 sekunder. Den anvendte stråledosis svarer til den, der anvendes ved mammografiscreening for brystkræft.

Ifølge Jesper Fisker er der dog således fortsat er en række spørgsmål, som ifølge ham bør afklares, inden man kan gøre screeningerne nationale. Blandt spørgsmålene er for ham blandt andre, hvordan man får fat i de rigtige målgrupper for screeningerne. Blandt andet i lyset af, at undersøgelser har påvist op til 50 procent falsk positive. 

”En måde at indsnævre risikoen for falsk positive kunne være at screene i forhold til, hvor mange antal pakkeår man har røget. Men her skal man også være opmærksom på en række sociale skævheder, som vil kunne betyde, at man i screeningsprogrammer ikke når frem til de, som har mest behov,” siger Fisker, som derfor mener, at det vil være godt at starte screeningerne i en mindre målestok for således at få erfaringer. Eksempelvist i en enkelt region.

Torben Mogensen, Lungeforeningen støtter ideen om et forsøg i en enkelt region for på den måde at få erfaringer med blandt andet målgrupper for screeningerne, de mange falsk positive og ikke mindst selve organiseringen af screeningerne:

”Vi har for eksempel allerede mangel på radiologer, så man må nok uddanne nogle personaler til specifikt at screene for lungecancer. Det vil derfor givetvis tage tid at få screeningerne organiseret på landsplan, så jeg ser det som en god ide at komme i gang i en enkelt region, så vi kan komme i gang med at redde dem, som vi kan redde, før det er for sent”.

Om at starte screeninger i en enkelt region, inden man iværksætter en national udrulning, uddyber Jesper Fisker:

”Vi har brug for at komme i gang med at få erfaringer, for der er fortsat en række spørgsmål, der skal afklares. Ikke mindst i forhold til at finde frem til de rigtige målgrupper for screeningerne og afklaring af de mange falsk positive fund, vil det være klogt at starte i det små.” 

Lisbeth Søbæk Hansen, der har sat sig som mål at få indført nationale screeninger mod lungecancer i sin tid som formand for sin forening, støtter også ideen om at starte screeningerne i en enkelt region, men er mere utålmodig:

”Det bør ikke være en langvarig proces at få udbredt screeningerne i hele landet. De bør udrulles hurtigst muligt inden for det næste eller måske to år, for alt for mange patienter kommer for sent i behandling. Målet må være national lighed, så jo hurtigere vi kommer i gang i hele Danmark des bedre,” erklærer Søbæk Hansen, der er mindre bekymret for de falsk positive fund, og som derfor efterlyser en stærkere politisk opbakning til iværksættelse af et decideret nationalt screeningsprogram.

Fakta om lungekræft

• Et pakkeår = et år med et dagligt forbrug af 20 cigaretter - eksempelvis udgør 40 cigaretter dagligt i fem år 10 pakkeår og 10 cigaretter dagligt i to år et pakkeår
• Lungekræft er en af de hyppigste kræftsygdomme og er den, der dræber flest. I gennemsnit er kun ca. 12-15 procent i live fem år efter påvisning af sygdommen. En væsentlig årsag hertil er, at sygdommen ofte opdages for sent.
• Man ved at 70 - 85 procent af de mennesker med lungekræft, hvor sygdommen er opdaget tidligt, dvs. er mindre end en-to cm tumor, og uden spredning, kan opnå helbredelse efter behandling. Opsporing af sygdommen på et så tidligt tidspunkt er svært, fordi den oftest endnu ikke har givet anledning til symptomer. Det betyder, at såfremt sygdommen skal opdages tidligt, er man nødt til at undersøge mennesker, som ikke har symptomer på lungekræft.
• Et amerikansk forsøg, National Lung Screening Trial (NLST), på 33 institutioner i USA fra 2002-2007, hvor deltagerne blev undersøgt med enten lav dosis CT-scanning eller almindelig røntgenundersøgelse af lungerne i 3 år, og kontrolleret i op til 6 år derefter har vist, at CT-screening fører til en statistisk signifikant reduktion af antal døde af lungekræft på ca. 20 procent og tillige en signifikant reduktion i den generelle dødelighed på 6,7 procent.