Vil undersøge om brystkræftscreening har medført færre dødsfald

Fører screening for brystkræft til, at færre kvinder dør af sygdommen? Det vil en gruppe forskere, med klinisk professor Elsebeth Lynge fra Nykøbing Falster Sygehus og Københavns Universitet i spidsen, nu undersøge.

”Brystkræftscreening er en hyppigt debatteret sundhedsydelse, som både belaster kvinderne og sundhedsvæsnet. Derfor skal vi være sikre på, at vi får det udbytte af screeningen, som vi håber på – nemlig en nedgang i dødeligheden af brystkræft. Det vil vi undersøge i vores projekt,” siger Elsebeth Lynge.

I Danmark har alle kvinder mellem 50 og 69 år de seneste ti års tid hvert andet år fået tilbudt en mammografi (røntgenundersøgelse af brystet). Formålet med mammografiscreeningen er at nedsætte dødeligheden af brystkræft, men det er en kontinuerlig debat, om screeningen rent faktisk har den ønskede effekt eller ej.

Effekten af brystkræftscreening er blevet undersøgt før, blandt andet i et studie fra 2014, som Elsebeth Lynge var medforfatter på. Her undersøgte man effekten af brystkræftscreening i Københavns Kommune og det gamle Fyns Amt, hvor man indførte screening i begyndelsen af 1990’erne. Ved at sammenligne dødeligheden hos kvinder i de dele af landet, der ikke blev tilbudt screening, med kvinder på Fyn eller i København kunne man dengang vise en klar effekt af brystkræftscreening på dødeligheden af sygdommen.

Siden det nationale brystkræftscreeningsprogram blev udrullet i 2008-2010, er der dog sket betydelige forbedringer i brystkræftbehandlingen, og derfor er der ifølge Elsebeth Lynge behov for at se på, om screeningsprogrammet stadig har en positiv effekt på brystkræftdødeligheden.

”Spørgsmålet er, om behandlingen af brystkræft er blevet så god, at det ikke længere betyder noget, at brystkræfttilfældene bliver opdaget tidligere,” siger hun.

Undersøger spørgsmålet fra to vinkler

Effekten af det nationale brystkræftscreeningsprogram vil i det nye projekt blive undersøgt på to måder. Dels vil forskerne i samarbejde med en norsk statistiker bruge hans analysemetode til at regne ud, hvad dødeligheden af brystkræft ville have været, hvis vi ikke havde haft screeningsprogrammet.

Herudover vil forskerne, sammen med et team af erfarne eksperter inden for de forskellige behandlingsområder, undersøge, hvilke ændringer der er sket i brystkræftbehandlingen de seneste år, og hvad man kan forvente, at de ændringer har medført.

”Det er noget, vi helt unikt kan gøre i Danmark, fordi Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG) har samlet meget detaljerede data om behandling af alle brystkræfttilfælde i Danmark. Ud fra de data vil vi se på, hvilke ændringer der er sket i perioden fra før screening til efter screening, og hvor meget det vil kunne forklare ændringerne i dødeligheden af brystkræft,” siger Elsebeth Lynge.

Dødeligheden for brystkræft er faldet med cirka 3,4 procent om året de seneste ti år, viser de nyeste tal fra kræftdatabasen NORDCAN (for 2012-2016).

Penge og bekymringer kan spares

Det nye projekts resultater skal bidrage med den evidens, der er brug for, for at politikerne kan beslutte, om det nationale screeningsprogram for brystkræft skal fortsætte eller ej.

Viser det sig, at screeningsprogrammet ikke har den ønskede effekt, er der flere gevinster at opnå ved at droppe programmet. Dels koster det samfundet penge at foretage de cirka 250.000 mammografiscreeninger om året, der bliver udført. Dels har det omkostninger for den enkelte kvinde, som indkaldes til screening. Både i form af den tid, der skal sættes af til undersøgelsen, men også i forhold til frygt og bekymringer hos dem, som på baggrund af mammografien får at vide, at der kan være noget i vejen, og de derfor skal videre til yderligere udredning.

”Al screening retter sig mod raske mennesker, som ikke føler sig syge. Der er nogle få af dem, der har en skjult sygdom, men screeningens belastning er på hele befolkningen, og derfor skal vi være sikre på, at de få syge virkelig har gavn af den tidligere diagnose, screeningen giver dem,” siger Elsebeth Lynge.

Projektet, som skal undersøge effekten af brystkræftscreenings, skydes i gang til efteråret, og de første resultater forventes klar om et par år. Danmarks Frie Forskningsfond har givet 2,26 mio. kr. til projektet.

 

FAKTA:

Screening for brystkræft

  • Landsdækkende screening for brystkræft blev udrullet i årene 2008-2010. Screeningsprogrammet omfatter kvinder i 50 til 69-års alderen, som er den aldersgruppe, der hyppigst får brystkræft. Halvdelen af alle de kvinder, der får brystkræft, er mellem 50 og 69 år, og 80 procent er over 50 år. 
  • Screeningsprogrammet består af tilbud om en mammografiundersøgelse (røntgenundersøgelse af brystet), som kan afsløre forandringer i brystet ned til få millimeter, som man ikke selv kan mærke med fingrene.
  • Hvis røntgenbilledet viser en knude eller en forandring i brystet, der giver lægerne mistanke om kræft, bliver man indkaldt til en ny undersøgelse for at be- eller afkræfte, om der er tale om brystkræft. To-fem pct. af de undersøgte kvinder bliver genindkaldt. De allerfleste bliver frikendt alene efter en klinisk mammografi og eventuelt en celle- eller vævsprøve. I enkelte tilfælde er det nødvendigt at fjerne knuden, før mistanken om kræft kan afkræftes.
  • Hvert år bliver omkring 250.000 kvinder screenet, og ud af dem kommer cirka 7.000 til yderligere undersøgelse.