Forskere på Odense Universitetshospital er i gang med at udvikle et computerprogram med en tilhørende app til beregning af risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdom.
Kvinder, der diagnosticeres med kræft under graviditeten, har over seks gange så stor risiko for at udvikle venøse blodpropper under graviditeten og i barselsperioden, viser ny dansk forskning.
Den kommende, femte udgave af WHO’s klassifikation af lungekræft strammer op på nomenklaturen og de diagnostiske kriterier og byder også på tre nye typer af tumorer.
Nære slægtninge til patienter med skizofreni har en højere risiko for også at få sygdommen, og kunstig intelligens kan bruges til afsløre symptomer hos de pårørende.
Et banebrydende projekt på Stanford University har vist, at prostatakræft kan diagnosticeres langt hurtigere ved hjælp af kunstig intelligens. Professor og formand for Dansk Prostatacancer Gruppe, Michael Borre, vurderer, at teknologien har et stort potentiale i Danmark.
Danmark halter efter nabolandene, hvad angår diagnostik af prostatakræft via MR-scanning. Det betyder, ifølge professor Michael Borre, at mange patienter risikerer at blive fejlbehandlede.
Den kommende udgave af verdenssundhedsorganisationen WHO’s klassifikation af lungekræft strammer op på de diagnostiske kriterier og tilføjer tre nye tumortyper. Opdateringerne kan føre til bedre behandling af patienterne, mener Kræftens Bekæmpelse.
Screening for lungekræft i en population af aldrig-rygere i Taiwan, - men med andre risikofaktorer, - finder en høj prævalens af lungekræft. Resultatet var særligt udtalt hos personer med en familiehistorik af lungekræft, hvor screening fandt en forekomst af lungekræft på 3,2 procent.
Et nyt britisk studie underbygger danske resultater og dokumenterer vigtigheden af FIT til tidlig diagnostik af tarmkræft, mener professor i almen medicin Peter Vedsted.
Jo tidligere man får type 2-diabetes, des værre udvikler og manifesterer sygdommen sig i form af en højere risiko for dødelighed og hjerte-kar-sygdomme.
Dansk-amerikansk forskning viser, at sammensætningen af celler omkring tumor ser ud til at være afgørende for, hvordan galdeblærekræft udvikler sig – endog mere afgørende end genetiske mutationer. Resultaterne lægger op til, at man med mere målrettet behandling, vil kunne forbedre overlevelsen.