Piger, der er slanke som børn, udvikler oftere blandet eller tæt brystvæv, der er forbundet med øget risiko for at få brystkræft og dårligere sensitivitet ved mammografiscreening.
SABCS: En kombination af BI-RADS-densitet og digital MTR (mammography texture resemblance) kan give en indikation på kvinder, som behøver supplerende screening.
Kortlægning af medfødte genvarianters forbindelse til brystkræft åbner for detaljerede screeningsprogrammer, der bl.a. inddrager og stratificerer unge kvinder med høj risiko for at få brystkræft.
Hvert år oplever danskere at få fjernet raske organer, få forkert medicin eller dø som følge af, at deres diagnose overses, forsinkes eller stilles forkert. Ny skræmmende rapport har kortlagt omfanget.
Allerede fra slut næste år skal praktiserende læger ifølge Danske Regioner til at benytte et nyt elektronisk system til understøttelse af elektronisk lægemiddelordination, som er baseret på blandt andet machine learning, der trænes med eksempeldata fra patientjournaler.
Et nyt nationalt forskningscenter vil samle de forskere og fagfolk i Danmark, som beskæftiger sig med måling af kræft-DNA (ctDNA) i blod. Formålet med centret er at samle viden om måling af kræft-DNA i blod og at udbrede metoden til flere kræftsygdomme.
SABCS: Cirkulerende tumor-DNA (ctDNA) hos patienter med triplenegativ brystkræft i den tidlige fase kan forudsige risikoen for tilbagefald hos kvinder, der er blevet opereret efter neoadjuvant kemoterapi.
SABCS: Måling af tumorinfiltrerende lymfocytter (TILs) kan forudsige, om kvinder med østrogen receptor positiv brystkræft vil have gavn af endokrin behandling eller ej.
Trods mange forskningsmæssige anstrengelser har professor Michael Borre ikke set afgørende gennembrud for anvendelse af biomarkører i den kliniske hverdag siden identificeringen af markøren, PSA, for kræft og sygdom i prostata.
Kunstig intelligens kan forudsige et menneskes risiko for at dø indenfor et år ved hjælp af et EKG. Selv for patienter, som lægerne ellers havde frikendt i kraft af, hvad de anså som et normalt EKG. Hvorfor er et mysterium ifølge forskerne.
Trods mange forskningsmæssige anstrengelser har professor Michael Borre ikke set afgørende gennembrud for anvendelse af biomarkører i den kliniske hverdag siden identificeringen af markøren, PSA, for kræft og sygdom i prostata. 